Reklamebanner for Mediestream Aviser
Reklamebanner for Mediestream Aviser

Adgang til 10 mio. digitale historiske avissider

09.11.17
Søg og læs i en udvalgt samling af historiske aviser fra perioden 1918 til 2001 på bibliotekerne i Næstved Kommune.

Godt nyt til slægtsforskere og historieinteresserede

Mediestream Aviser er et stærkt værktøj til fx borgere med interesse i slægtsforskning og historie. Du kan dykke ned i millioner af avissider med artikler, reklamer, virksomhedsnyt, dødsannoncer og mange andre elementer, som dokumenterer og beskriver mennesker og begivenheder. Eksempelvis giver Mediestream Folkebibliotek slægtsforskere mulighed for at søge i indholdet i dødsannoncer og lignende bekendtgørelser, som ikke tidligere har været søgbare i traditionelle kilder.

Mere end artikler

Mediestream Aviser er meget mere end en traditionel artikelbase. Med digitaliserede avis-helsider får du artiklerne i deres oprindelige kontekst. Artiklerne vises sammen med andet indhold fra samme tid og giver et bredere perspektiv for læsningen – især for den historieinteresserede. Ud over de almindelige avisartikler bliver reklamer og annoncer (herunder bryllupper, jubilæer, dødsfald m.m.) også mål for din søgning. En lang række informationer om personer, begivenheder, virksomheder og meget andet godt kan indeholde oplysninger, som den traditionelle artikelbase ikke dækker.

Adgang på dit lokale bibliotek

Adgangen til alle de gamle aviser findes på pc'erne på bibliotekerne i Næstved, Glumsø, Fensmark, Fuglebjerg og Korskilde. 

Prøv Mediestream Aviser