
"Suget ind"
Har du set 'Suget ind'?
Boganbefalinger på børnenes præmisser
Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår.
”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Med serien er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.
Børnene kommer til orde
Første sæson af ”Suget ind” består af 18 korte afsnit fulde af sjov, bøger og gode snakke om, hvorfor det er fedt at læse. Seeren inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene selv, der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelser.
Se den på eReolen Go eller på deres YouTube-kanal.
Hver mandag og fredag udkommer et nyt afsnit på eReolen Go's YouTube-kanal.
Se for eksempel de her:
Oprindeligt ereolen