DM i novelleskrivning
Deltag i DM i novelleskrivning – for unge 2019
Udgivne forfattere udvælger 20 deltagere fra hele landet på baggrund af de indsendte noveller. Hvis din novelle bliver udtaget, får du tilbudt en plads på skrivekurset den 23. og 24. november 2019 på Vallekilde Højskole på Sjælland, hvor du sammen med de andre udvalgte vil blive undervist af professionelle forfattere. Derudover er der mulighed for at deltage i Litt Talk festivalen den 1. og 2. februar 2020.
DM i novelleskrivning for unge 2019 er arrangeret af Dansk Forfatterforening og Vallekilde Højskole og er desuden støttet af Autorkontoen og efond. Projektet har til formål at skabe opmærksomhed omkring det helt unge vækstlag inden for litteratur og skærpe unges interesse for ophavsretten.
Krav for at deltage i konkurrencen
Du skal:
- Selv have skrevet novellen (mellem 2000 og 8000 anslag inkl. mellemrum, én novelle pr. deltager)
- Være mellem 16 og 19 år, gå i 10. klasse og/eller være indskrevet på en ungdomsuddannelse og da højst være 21 år
- Være klar til at komme til Vallekilde Højskole i weekenden den 23.-24. november 2019.
Der er fællesarrangeret gratis overnatning og bespisning på Vallekilde Højskole for de udvalgte deltagere. Transport til og fra Vallekilde betales af deltageren selv.
OBS! Tidligere DM-vindere, dvs. deltagere på novellekurserne i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 og lyrikkurset 2018 kan ikke deltage i konkurrencen.
Sådan gør du
Klik dig ind på https://www.efond.dk/dff/. Her følger du anvisningerne, og kopierer din novelle ind i det elektroniske skema.
Fristen for indsendelse af noveller er onsdag den 4. september 2019 kl. 12.
Dansk Forfatterforening har fra 2012-2018 arrangeret DM i henholdsvis novelleskrivning og lyrik for unge i gymnasiealderen. Her har ca. 200 deltagere fra hele landet årligt indsendt noveller og digte og 20 er blevet udvalgt til at deltage i et weekendskrivekursus. I år drejer konkurrencen sig om novelleskrivning.
Se en lille film fra DM i novelleskrivning 2015
Læs mere på Dansk forfatterforenings hjemmeside her

