Vores bedste læseoplevelser i 2019

Hvad er det der gør forskellen på en god bog og årets læseoplevelse? Det vil nok være forskelligt fra person til person og en blanding af mange forskellige faktorer, der skal være opfyldt og bogen og læseren skal passe sammen. 
Vores kolleger har valgt den bog, som har gjort størst indtryk ud af et års læsning. Sjovt nok har to kolleger valgt den samme bog, så den må vi have fat i!

Thomas:
Min største læseoplevelse i 2019 var nok ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan. Jeg er virkelig forundret over hvordan en roman, der er skrevet for over 100 år siden, kan være så vedkommende for mig i dag og jeg kan godt forstå at fx musikeren Michael Falch nærmest har den som sin livsledsager og læser den med jævne mellemrum.
Jeg vil lige gerne sparke en helt ny roman ind her også, meget relevant, for den blev af en anmelder kaldt ”nutiden Lykke-Per”. Så langt vil jeg nok ikke gå, men ”Frank vender hjem” af Kristian Bang Foss, var alligevel en stor, morsom og faktisk fint tåkrummende læseoplevelse.

Jesper:
Min bedste læseoplevelse 2019 er Jo Nesbø – Marekors. Jeg gik i gang med norske Jo Nesbøs krimiserie om den alkoholiserede drabsefterforsker Harry Hole i sommer. De bøger fangede mig med det samme og jeg forstår ikke hvordan jeg kunne overse så fantastiske krimier i så lang tid. Den første bog i serien, Flagermusmanden, udkom på dansk i år 2000 og den seneste i rækken, Kniv (bog nr. 12 med Harry Hole) er udkommet i 2019. Jeg har nu læst de første seks bøger, og vil pege på den femte, Marekors, som den hidtil bedste, men vil anbefale at du læser serien fra start af, da der sker en udvikling med de faste personer i serien.
Jo Nesbø er en meget dygtig krimiforfatter, der forstår kunsten at drille læseren med mange ledetråde og mulige løsninger. Han har også for vane at give ledetråde til opklaringen tidligt i bogen. Små hints som man selvfølgelig ikke forstår i øjeblikket, men senere nærmest bliver sur på sig selv over ikke at have fanget. Ligeledes indeholder bøgerne en god portion humor. Specielt i de tilfælde hvor altid meget sarkastiske og meget lidt autoritetstro Harry Hole bliver nødt til at have noget at gøre med politiets inkompetente ledelse.

Eva:
En af mine bedste læseoplevelser i 2019 var ”Anne Franks dagbog – graphic diary” af Ari Folman og illustrator David Polonsky, som jeg også har anmeldt på bibliotekets hjemmeside. Det er en super smuk bog, som lader os se Anne Frank på en helt ny måde, da den er gennemillustreret på smukkeste vis.
Jeg er SÅ begejstret for den måde illustratoren fremstiller både Anne, men også hele tidsperioden på. Det er smukt, smukt, smukt. Men også super rørende. En oprørsk teenager som må bo tæt sammen med både sin egen og en anden familie i evig frygt for at blive opdaget af tyskerne. Det er ikke let at være Anne – får vi lov at se, både i tekst og billeder.
Jeg er vild med det!

Helle:
Min bedste læseoplevelse i 2019 er absolut graphic novel-udgaven af Anne Franks dagbog. Selve historien er jo ikke ny, tværtimod har Anne Franks gribende fortælling om krigen og om hendes drømme og tanker under opholdet i baghuset, betaget mange læsere siden dens første udgivelse i 1947. Jeg har da også selv læst min farmors gamle udgave indtil flere gange, så jeg var derfor spændt på, om en illustreret udgave ville kunne tilføje historien noget nyt, og om den overhovedet kunne være tro mod originalen, da den jo tekstmæssigt er kraftigt beskåret. Men på helt magisk vis åbner illustratoren David Polonsky op for en helt ny dimension af Anne Franks historie. Han har formået at få billederne til på bedste vis at udvide og underbygge historien, og der er utrolig mange gode illustrationer af selve Anne Frank, der gør, at man næsten kan mærke, hvordan hun har haft det, blot ved at kigge på billederne.
Jeg vil på det varmeste anbefale bogen, både til dem, der allerede kender historien, men også til unge mennesker, der vil have et indblik i livet og krigens rædsler under 2. verdenskrig, set med en jødisk teenagepiges øjne.

Mads:
Én af mine bedste læseoplevelser i 2019 var ”Allan Olsen – Laksetrappen”. Det er anden del af hans selvbiografi, der omhandler hans musikalske karriere fra han er omkring 20 og op til nu. At Allan Olsen skriver gode tekster er hævet over enhver tvivl, men at det nødvendigvis gør ham til en god forfatter er ikke en selvfølge.
Men det er ikke desto mindre tilfældet med både ”Laksetrappen” og forgængeren ”Tilfældigt strejfet”. Han skriver medrivende og sjovt, men lægger heller ikke skjul på de mørke perioder i sit liv. Det hjælper naturligvis på læseoplevelsen, når man som jeg er fan af mandens musik, men jeg vil næsten vove at påstå, at man får lyst til at dykke ned i hans musik, når man læser bogen.

Annette:
Årets læseoplevelse har for mig været Is-slottet af den norske forfatter Tarjei Vesaas. Bogen er ikke stor af omfang, men så intens og nærmest dragende, at jeg er sikker på, at den skal læses igen. De to 11-årige piger Unn og Siss mødes i skolen. De er meget forskellige og der opstår langsomt et spirende og skrøbeligt venskab mellem dem. Dagen efter deres første møde hjemme hos Unn, møder Unn ikke op i skolen og det viser sig at hun er forsvundet. En større eftersøgning bliver sat i gang – er hun mon faret vild i is-slottet, som er en stor is-formation, som er dannet ved fossens udløb lidt udenfor byen?
Bogen er slet ikke til at lægge fra sig. Den er fantastisk velskrevet og lukker læseren ind i et helt særligt univers med en sitrende og hemmelighedsfuld stemning.
Is-slottet er fra 1963 og netop genudgivet i en nyoversat udgave.

Ulla:
Mine allerstørste læseoplevelser har altid været forbundet med god tid. Mange sammenhængende timer, ja gerne dage i rap. Således også sidste år, hvor jeg i min sommerferie lod mig indfange af Byens spor af Lars Saabye Christensen.
For sikke en oplevelse. Det er en langsom bog og i første omgang tænkte jeg - måske en anelse kedelig. Men snart var jeg selv nede i tempo og helt og aldeles opslugt af det fantastiske tidsbillede af Oslo og dens mennesker i efterkrigstiden. Og det er vel det, som god litteratur gør - giver os oplevelser og erfaringer, som vi ikke kan få i det virkelige liv. Jeg var ikke længere i en svensk nutidshytte, men hos familien Kristoffersen i Oslo med knaphed, sammenhold og Røde kors møder.
Bogen er første del af en trilogi. De to næste bind venter. Men først når jeg igen har god tid. Måske skal jeg til Oslo.