Stem på MARTHA prisen 2020
Bog & idé skriver: "MARTHA prisen er en helt særlig forfatterpris, for den uddeles af alle os, der elsker at læse bøger. Bog & idés medarbejdere og danske læsere nominerer hver fire forfattere årligt."
To af de otte nominerede bøgers forfattere kommer på Næstved Bibliotek her i efteråret.
Først torsdag den 10. september, hvor Iben Mondrup kommer og fortæller om romanen Tabita, der er nomineret. Der vil du også kunne købe bogen af vores lokale boghandel Langes Boghandel, som er en del af Bog & idé-kæden. Iben Mondrup signerer selvfølgelig, hvis du har lyst.
Torsdag den 22. oktober kan du også møde Kristian Bang Foss, forfatter til romanen Frank vender hjem, som også er nomineret til MARTHA-prisen.
Du kan stemme på Bog og idés hjemmeside og så deltager du også i lodtrækning om gavekort til bøger.
Stem her
