Mens vi venter: 10 faglitterære højdepunkter

Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.02.21
Mens vi venter, venter og venter… kan du se frem til disse 10 faglitterære højdepunkter, som udkommer i løbet af 2021.

Faglitteraturen er almindeligvis kendetegnet ved, at den behandler fakta, dvs. den bygger på kendsgerninger, empiriske undersøgelser og anden viden fra det virkelige liv. 

Når vi læser faglitterære bøger, forsyner vi os derfor med viden og kundskaber, som både kan få os til reflektere over aktuelle emner og hjælpe os i livets store som små gøremål. 

Nedenfor har vi udvalgt 10 faglitterære bøger, der udkommer i løbet af 2021, og som klæder dig på til at navigere i både samtalen over middagsbordet og de store politiske diskussioner.   

10 faglitterære højdepunkter i 2021

1. Linda Greve: Ord
Aarhus Universitetsforlag, udkommer d. 1. februar 2021

I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen.

 

2. Kirstine Sinclair: Karikaturkrisen
Aarhus Universitetsforlag, udkommer d. 11. februar 2021 

En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser?

 

3. Bill Gates: Sådan undgår vi klimakatastrofen
Gyldendal, udkommer d. 16. februar 2021

Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe. 

 

4. Clair Garland: Den forunderlige skov - Strikkeopskrifter på 12 skønne, livagtige dyr
Turbine, udkommer d. 26. februar 2021

Claire Garland har skabt en fantastisk samling af strikkede dyr, som vi kender dem fra skoven. Mød den vilde kanin, det nuttede egern, den kloge ugle og mange andre utrolig livagtige dyr fra skoven. Vælg mellem 12 livagtige dyr, der alle er grundigt og detaljeret beskrevet med strikkeguides og trin for trin-forklaringer.

 

5. Bruce Greyson: Efter – En læge udforsker hvad nærdødsoplevelser fortæller om livet og efterlivet 
Gyldendal, udkommer d. 2. marts 2021 

I vor tid fortæller ti procent, der får hjertestop, om nærdødsoplevelser. Lægeverdenen har generelt ignoreret disse ”nærdødsoplevelser”, men dr. Bruce Greyson har brugt 4 årtier på at studere dem videnskabeligt. I Efter beskriver han de forvandlende erfaringer, der peger på, at døden måske ikke er afslutningen på vores eksistens. 

 

6. Svend Brinkmann: Vi er det liv vi lever – En fortælling om skæbnen 
Politikkens Forlag, udkommer d. 25. marts 2021 

En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid? 

 

7. Bjarke Viskum: En følelse for retten - En introduktion til retsfølelsens anatomi
Hans Reitzels Forlag, udkommer d. 26. april 2021 

Denne bog forsøger gennem en introduktion til retsfølelsens tyske oprindelse og efterfølgende udvikling i dansk og international retsfilosofi at præsentere en forståelse af retsfølelsen, der hverken ophøjer den som en kilde til den evige juridiske sandhed eller affærdiger den som en blot blind og irrationel følelse. I stedet dækker retsfølelsen over den grundlæggende evne til at vise omsorg for retfærdighed ved som empatiske væsner at kunne sætte os i den andens sted. 

 

8. Harry Potter: Gør-det-selv for troldmænd og hekse - Den officielle Harry Potter-hobbybog
Turbine, udkommer d. 28. april 2021 

Med denne bog i hånden er det næsten som at gå på Hogwarts selv. Du kan nemlig genskabe filmenes rekvisitter med hobbyprojekter inden for fire temaer. Hvad med at lave din helt egen Oldstav i en æske fra Ollivanders, Hermiones tidsvender og en ægte hoppende chokoladefrø i papir? Eller er du mere til Rita Rivejerns Kvikskribler, Den Monstrøse Monsterbog og en lille mandrake i ler? 

 

9. Anne Sofie Kragh: År 1 – En statsminister bliver til
Politikkens Forlag, udkommer maj 2021 

I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder. Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret. Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, (…). 

 

10. Ritt Bjerregaard: Ovenpå – erindringer IV
Politikkens Forlag, udkommer d. 19. maj 2021 

Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet. 

 

Indtil bøgerne ovenfor udkommer, kan du passende kaste et blik på nogle af de tidligere udgivelser af samme forfattere eller indenfor de samme emner. Vi har samlet et lille udvalg af e-bøger nedenfor. 

Materialer
GennemseGennemse
  • Ebog

Spruttebogen : hæklede sovedyr til de allermindste

(2017)
Opskrifter på hæklede og strikkede blæksprutter og tilbehør samt vejledning i at donere dem til neonatal-afdelinger v...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Det sørgende dyr : om sorgen, selvet og samfundet

Af Svend Brinkmann (2018)
Om sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Med eksempler fra filosofi, litteratur, teater og billedku...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Magten og æren : 7 portrætter

Af Anne Sofie Kragh (2019)
Syv portrætter af nogle af de personer der sidder på de højeste positioner inden for politik, medier, kultur- og erhv...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Livsmodig : samtaler om kvindeliv, kærlighed og kunsten at leve til allersidste suk

Af Gitte Løkkegaard (2017)
Christine Antorini (f. 1965), Ritt Bjerregaard (f. 1941), Hanne-Vibeke Holst (f. 1959) og Anne Linnet (f. 1953) deler...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Vi er vejret : at redde planeten begynder ved morgenmaden

Af Jonathan Safran Foer (2020)
Opfordring til os alle om at droppe kød ved blot ét måltid om dagen, for på den måde med individuel handling at skabe...
Læs mere