Læs portræt af Klaus Rifbjerg

Rifbjerg var et fyrtårn i dansk litteratur gennem næsten 50 år. Allerede med sine første digtsamlinger slog han det moderne an i dansk lyrik, og 60’ernes såkaldte konfronationsmodernisme er opkaldt efter hans banebrydende digtsamling Konfrontation. Rifbjerg havde hele vejen igennem en uusædvanlig flid og vedholdenhed og udgav flere bøger om året, og samtidig var han en skarp samfundsdebattør. Med Den kroniske uskyld fra 1948 fik han et folkeligt gennembrud, og den er senere blevet kanoniseret.

Amagerdigte er en ambivalent kærlighedserklæring til 30’ernes Amager som skueplads - på godt og ondt - for barndommens levede liv. Rifbjerg spidder balancen mellem erindringernes originale fylde og detaljerigdom på den ene side, og det modne jegs afklarede tristesse på den anden.  I digtet Engang beskrives en serie trivielle rutiner fra barnets dagligdag, som pludselig giver anledning til en intens dødsbevidsthed: ”En nat kan jeg huske/ det pludselig gik op for mig/ at jeg engang skulle dø.// Jeg lå længe i mørket/ med en stor fornemmelse over mig,/ og inden jeg faldt i søvn/ tænkte jeg meget på de ting,/ som jeg har nævnt i digtet/ og følte at jeg allerede havde mistet dem.”  Her bygger Rifbjerg bro mellem de to jeger, barnet og den voksne, og inddrager fortroligt læseren som vidne til erindringens enkle og smukke skrøbelighed.

Læs hele portrættet på Litteratursiden.dk
 

Et lille udvalg af Klaus Rifbjergs mange værker: