Er du vild med mysterier?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
18.02.15
Det forsvundne bibliotek i Alexandria, er det helt væk eller er det gemt af vejen? Læs A.M. Deans fremragende bud på mysteriet og glæd dig til at dykke ned i en verden af koder, hemmelige selskaber, mord i den "gode" sags tjeneste og ikke mindst politiske intriger, som tydeligt viser, at viden er magt.

Det forsvundne bibliotek af A.M. Dean

Hvis du kunne lide Dan Browns Da Vinci mysteriet - er denne bog også noget for dig. Spændingen starter allerede fra den første side af, og så er man i gang med de første spor. 

Uddrag af tekst fra bagsiden af bogen, som beskriver handlingen meget præcist:

"Han var vogteren. Arno Holmstrand er ved at dø. Hans liv bliver bragt til ende af en organisation, der har i sinde at få fat i de hemmeligheder, som Arno har brugt hele sit liv på at bevare...."

"Hun får arven. Emily Wess' liv er ved at blive ændret for altid. Det ene øjeblik er hun en ganske almindelig professor i historie, og det næste befinder hun sig på en rejse til verdens afsidesliggende hjørner belagt med mærkelige ledetråde..."

"De vil slå ihjel for magten... Rådet tørster efter magt og prestige. De er villige til at slå ihjel for den uvurderlige viden, der er gemt i biblioteket..."

Handlingen er meget intens og foregår over et kort tidsforløb, hvilket gør, at man føler at man bliver suget ind i handlingen i et hæsblæsende tempo. Men det gør ikke noget, tværtimod. Den intense handling understreger den spændende historie og gør, at bogen er meget svær at lægge fra sig.

Det forsvundne bibliotek er A. M. Deans debutroman og heldigvis er der en ny på vej - Keystone, som p.t. ikke er oversat til dansk - men det vil undre mig meget, hvis den ikke bliver oversat. 

På forfatterens egen hjemmeside kan man læse et interview med ham, hvor han bl.a. fortæller om baggrunden for historien:

"Where do your ideas come from?

I think that I am like most people: my ideas come from my curiosity. I’m a naturally curious person, and when that’s combined with a love of history, which is filled with so many curious and mysterious things, it’s fertile territory for creativity. I write about the bits and pieces of history that intrigue me — especially those where what we know raises as many questions as it answers. The Lost Librarystarted with just that: the big ‘what if?’ questions about one of the greatest historical institutions of all time. We know quite a lot about the library’s history, but for every detail we know, there are two or three we do not, including the ultimate ‘detail’: what came of it in the end? So it’s something of a storyteller’s dream, really."

Læs interviewet og se mange andre spændende oplysninger på A. M. Deans hjemmeside

GennemseGennemse
  • Bog

Det forsvundne bibliotek

Af A. M. Dean (2014)
Emily Wess er historieprofessor. Da Arno Holmstad skydes og efterlader en hemmelig, farlig og jordomspændende opgave ...
Læs mere