Bogen til sommerens ulidelige lethed

Når den danske sommer indfinder sig i løbet af juli måned, rammes jeg ofte af en lunefuld fornemmelse – en følelse af nostalgi. Denne følelse går lige i mellemgulvet og hiver mig tilbage til barndommens lange, nogle gange ulideligt lange, somre.

I middagssolens bagende hede oplevede jeg ofte som barn, hvordan tiden på helt uforklarlig vis, men med den største naturlighed, gik i stå.    

Fornemmelsen af langsomhed eller stilstand er et udbredt og anerkendt fænomen, som også er et velbeskrevet blad i medierne. Her kaldes tiden for Agurketiden. Et dødvande, hvori ingenting sker, men hvor tiden taber tempo og efterlader dig med muligheden for at tænke. 

Tankeløse tanker

Tanker kan intet (levende) menneske slippe for. I hverdagen er vi dog sjældent rigtigt bevidste om, hvilke tanker vi tænker. Tankerne er med andre ord ofte tankeløse.

Sommerens ulidelige lethed er din lejlighed til at tænke tankernes tyngde tilbage ind i… tankerne.

Det behøves du hverken mit eller andres ord for at gøre, men hvis det alligevel kniber lidt med det rette anslag, så kommer her den helt rette bog, som kan sende dine tanker på rette vej.

Tilværelsens ulidelige lethed

Tilværelsens ulidelige lethed, der er skrevet af Milan Kundera i 1984, vakte min interesse og dybe undren, allerede inden jeg læste den første side i bogen: jeg tænkte, hvordan kan nogen påstå, at tilværelsen er ulidelig let? Har forfatteren aldrig selv smagt på tilværelsens store nedture, eller er han fuldstændig blottet for eksistentiel refleksion?

Efter lidt research viste svaret sig at være, entydigt, nej til begge spørgsmål:  

Milan Kundera, der er tjekkisk født, var involveret i det tjekkiske oprør mod det kommunistiske styre i 1968 og oplevede på nært hold den efterfølgende, brutale Sovjetiske invasion af landet. Kundera var og er desuden en meget velreflekteret og vidende forfatter ud i det eksistentielle, som ofte italesætter livets eksistentielle dimensioner i sit forfatterskab.

Min indledende tvivl var slået til hjørne, og min interesse var nu for alvor vakt. 

Den evige genkomst

I begyndelsen af Tilværelsens ulidelige lethed udfordres den tyske filosof, Friedrich Nietzsches idé om den evige genkomst og forestillingen om, at alting altid vil gentage sig selv i et uendeligt univers, hvilket er dét, der giver livet sin tyngde og menneskets beslutninger deres vægt. Fortælleren er imidlertid ikke enig med Nietzsche. Mennesket lever kun én gang, og derfor er alle beslutninger tilfældige, idet man aldrig vil have mulighed for at vende tilbage og se, hvad der var sket, hvis man havde valgt anderledes. Som Thomas, en af hovedpersonerne formulerer det, "Hvis vi kun har et liv at leve, kunne vi lige så godt slet ikke have levet.“

Tilværelsen har dermed ikke vægt, men er præget af lethed.

*Det sidste tekststykke er skrevet med inspiration fra Sidsel Sander Mittets artikel på Litteratursiden.dk