Pige står og kigger på bøger på Glumsø Bibliotek
Pige står og kigger på bøger på Glumsø Bibliotek

Ved du godt, at vi næsten har åbent 24/7?

03.08.16
Bibliotekerne er åbent kl. 8-22 alle ugens dage - undtagen i weekenden på Næstved Bibliotek, hvor der lukkes kl. 18. En stor del af åbningstiden er selvbetjent.

Det selvbetjente bibliotek er en selvbetjeningsløsning uden personale, hvor du selv lukker dig ind i biblioteket med dit sundhedskort og din fire-cifrede pinkode. Du passer sammen med dine medborgere på biblioteket. 

Hvornår er der åbent?

Bibliotekerne i Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup har åbent kl. 8-22 alle ugens dage og  Næstved Bibliotek kl. 8-22 på hverdage og lørdage og søndage kl. 8-18. Der er betjent åbningstid midt på dagen - fx på Næstved Bibliotek er det kl. 10-18 på hverdage og kl. 10-14 om lørdagen.
Se åbningstider

Hvem kan bruge det selvbetjente bibliotek?

For at benytte det selvbetjente bibliotek skal du være indmeldt som bruger på biblioteket. Indmeldelse sker ved personlig henvendelse i den betjente åbningstid. Hvis du tager andre personer med, når du lukker dig ind i det selvbetjente bibliotek, er det dit ansvar. Luk derfor kun personer, som du kender godt, med ind.

Hvordan kommer jeg ind?

For at få adgang til det selvbetjente bibliotek skal du anvende kortlæseren ved indgangen til biblioteket. På Næstved Bibliotek er der adgang gennem døren under Kulturbroen. Du lukker dig ind med sundhedskort eller lånerkort og din biblioteks-pinkode. Dit navn og CPR-nummer bliver registreret, når du lukker dig ind.

Hvordan kommer jeg ud?

Når biblioteket lukker, sættes alarmen automatisk til. Du bliver mindet om tiden over højtalersystemet. Du skal gå ud af døren, som åbner af sig selv. Lyset slukker automatisk.

Hvilke muligheder har jeg i den selvbetjente åbningstid?

Du kan benytte alle bibliotekets faciliteter, f.eks. aflevere og låne materialer, afhente bestilte materialer, fotokopiere og printe, benytte pc’er og internet samt læse aviser og tidsskrifter. Biblioteket har trådløst netværk, så du kan også benytte din egen bærbare pc, tablet eller smartphone. Og der er naturligvis adgang til bibliotekets søgebase og e-biblioteket.

Læs mere om den selvbetjente åbningstid