Baku Crystal Hall Europæsik Melodi Grand Prix. Foto: Vugarlbadov for Wikimedia Commons.
Baku Crystal Hall Europæsik Melodi Grand Prix. Foto: Vugarlbadov for Wikimedia Commons.

Dansk Melodi Grand Prix på Næstved Bibliotek

26.01.23
Kan du mærke det? Der er glimmer, vindmaskiner og iørefaldende omkvæd i farvandet! Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP indtager Næstved til februar, og Næstved Bibliotek varmer selvfølgelig op til den musikalske folkefest. Her kan se læse om alt det, du kan opleve.

Når den legendariske sangkonkurrence kommer til byen skal det fejres med manér. På Næstved Bibliotek stiller vi derfor skarpt på Grand Prixet og Grand Prix-historien i ugerne op til det hele går løs i Arena Næstved.

Oplev ikoniske kostumer fra deltagere i det danske og europæiske Melodi Grand Prix
Fra 30. januar – 20. februar kan du på Næstved Bibliotek opleve musikhistoriens vingesus! Vi har været på jagt i DRs gemmer, og fundet tre kostumer frem, der hver især fortæller en historie om popkultur, tidens mode, og selvfølgelig Melodi Grand Prixet som fænomen. Sammen med kostumerne, kan du også blive klogere på Melodi Grand Prixets historie og de danske op og nedture på placeringslisten.

De tre kostumer er: Birthe Kjærs røde kjole (1989), Emmelie De Forests kjole (2013) samt Fyr og Flammes lilla jakke (2021), venligst udlånt af DR.

Test din Grand Prix-viden
Den 7. februar har du mulighed for at teste de små grå og udfordre byens andre Melodi Grand Prix-fans i en omgang paratviden om musikkonkurrencen før og nu. Vi har allieret os med Jacob Duvier, der i flere år har kørt den populære Quiz Mig i Øret-musikquiz på spillestedet Stars i Vordingborg.

Udrustet med finurlige spørgsmål om alt mellem himmel og jord, hvad angår Melodi Grand Prix og musikalske smagsprøver er Jacob klar til at lade de fremmødte konkurrere i deres musikalske viden. Og bare rolig – spørgsmålene vil være konstrueret så det er sjovt at deltage for både de, der kun har nogenlunde føling med Grand Prix historien og de inkarnerede superfans.

Læs mere om quizzen her.

Det' for børn
23. januar – 8. februar er der lip sync konkurrence for musikglade børn. Lav din egen lip sync video og få mulighed for at vinde den fedeste MGP præmie. Man kan deltage på alle biblioteker i Næstved Kommune. 13. februar til 18. februar (uge 7) er der på Næstved Bibliotek aktiviteter for børn, fx ’Film og fortælling’ eller kreativt værksted med genbrugsmaterialer i samarbejde med Billedskolen.