Barn tager bog ned fra hylde på bibliotek. Foto: Pierre Bamin for Unsplash.
Foto: Pierre Bamin for Unsplash.
UNGE ORDs læseværksted

UNGE ORDs læseværksted

31.08.22
I UNGE ORDs læseværksted kan unge i Næstved (og resten af landet) møde nogle af landets stærkeste forfattere og deltage i et læsefællesskab med andre unge.

Hvad er UNGE ORDs læseværksted?
UNGE ORDs læseværksted er et læsefællesskab for unge. I UNGE ORDs læseværksted kan du dele din begejstring for litteratur med både gamle og nye venner fra din by – og resten af landet. 
Sammen med andre unge vil du læse nogle af landet stærkeste forfattere. Derudover inviteres I til at møde forfatterne, der vil åbne op for deres egne tekster og svare på jeres spørgsmål via LIVE-stream.
I UNGE ORDs værksted vil du også blive klogere på, hvordan du kan snakke om litteraturen med dine venner. Her vil du få undervisning i litterære redskaber og rig mulighed for at få fingrene helt ned i teksten.

Du kan læse mere om UNGE ORDs læseværksted her.

Hvor foregår det?
UNGE ORDs læseværksted foregår online, men bliver LIVE-streamet fra Næstved Bibliotek. Du får derfor mulighed for at være fysisk sammen med andre læseheste fra dit nærområde. 

Hvordan foregår det?
1. september modtager du din UNGE ORD-antologi – en lækker bog med tekster af bland andre Christel, Dy Plambeck, Wiinblad, Josefine Ottesen, Malene Sølvsten, Alexandre Nsoni og endnu flere.

Læseværkstedet ligger hver onsdag fra 15:30-17:30, og er delt op i to mindre dele: forfatterinterviews og værkstedet.

På onsdage i ulige uger inviteres du til forfatterinterviews, hvor du kan opleve en samtale med den forfatter, vi har læst. Du kan stille spørgsmål til forfatteren både før og under 'udsendelsen'.

På onsdage i lige uger mødes vi online og dykker ned i dagens tekst. Her vil du blive præsenteret for en eller to litterære redskaber, som du sammen med dine læsekammerater kan bruge til at arbejde videre med teksten. 

Hvem kan være med i UNGE ORDs læseværksted?
UNGE ORDs læseværksted er for alle i folkeskolens 8.-10. klasse samt gymnasiernes 1. - 3.G eller andre unge mellem 14-20 år.

Hvornår foregår UNGE ORDs læseværksted?
Herunder kan du se programmet for UNGE ORDs læseværksted, og hvor på Næstved Bibliotek det foregår:

  • 07. september: introduktion (Online)
  • 14. september: Christel Wiinblad (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 21. september: værksted (Online)
  • 28. september: Dy Plambeck (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 05. oktober: værksted (Online)
  • 12. oktober: Jens Blendstrup (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 19. oktober: værksted (Online)
  • 26.oktober: Carsten Jensen (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 02. november: værksted (Online)
  • 9. november: Alexandre Nsoni (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 16 november: værksted (Online)
  • 23. november: Josefine Ottesen (Lille scene på Næstved Bibliotek)
  • 30 november: værksted (Online)
  • 7. december: Malene Sølvsten (Salen på Næstved Bibliotek)
  • 14. december: værksted (Online)

Tilmelding
Du kan tilmelde dig på www.unge-ord.net