Om dette arrangement

Tid
11:00 - 15:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?

Sammen om verdensmål – Workshop med Simon Elsborg Nygaard

Vil du gerne bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden?

Sammen om verdensmål handler om at skabe lokale fællesskaber, som bidrager til et eller flere af FN’s Verdensmål.

Vi er i fuld gang med at udvikle bæredygtige aktiviteter og fællesskaber på biblioteker i hele landet - også i Næstved. Og til det har vi brug for din hjælp.
For spørgsmålet er, hvor vi skal starte? Og hvordan vi og vores by kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund?

Vi kan ikke gøre alt - men vi kan alle gøre noget. Og vi håber, at du vil være til at gøre Næstved til et bedre og mere bæredygtig sted at bo og samtidig være med i et fællesskab der skaber glæde, venskaber og trivsel.
Det kan være vi skal have oppe- og byttemarked, naturvandringer, udstillinger, bæredygtige workshops, reparationscafeer, fællesspisning eller noget helt, helt andet.

Sammen om verdensmål er for alle, men vi håber især på at møde mennesker med livserfaring og lyst til at deltage i fællesskaber, der gør en forskel. Her er der værdifulde erfaringer og viden, som andre kan have gavn af.

Til denne workshop vil vi få besøg af Simon Elsborg Nygaard der har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi. 
Han vil hjælpe og inspirere os, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst får sat gang i de projekter vi gerne vil se i Næstved. 

Det er fuldstændigt uforpligtigende at være med og der vil være kaffe, te og kage - og det vil uden tvivl blive en hyggelig og givende snak :)

Program for dagen:

1) Velkomst v. værterne Andreas og Lea
2) Præsentationsrunde  
3) Introduktion til bæredygtighed og FN’s Verdensmål  
4) Trivsel og engagement i arbejdet med Verdensmål.  
5) Workshop – vil du være med til at gøre en forskel?  
6) Tak for i dag og videre forløb v. værterne 

Vi håber du har lyst til at være med!