Arkitekt-vision af Ressource City
Arkitekt-vision af Ressource City

Ressource City i Næstved

03.09.15
Ressource City udstiller på Næstved Bibliotek i forbindelse med temauge 38: Iværksætteri & Innovation
I temaugen fra d. 14. 9. vil du kunne se en spændende udstilling om Ressource City. 
 
Ressource City er ideen om en grøn industri-klynge i Næstved, og den er netop under opbygning nu. Upcycling er kerneideen i Ressource City – at benytte affald som en ressource til ny produktion. 

Omdrejningspunktet er et fysisk center i tæt samarbejde med de lokale virksomheder, der arbejder med bæredygtige erhverv og produktion. 
Industri-klyngen fungerer som en samling af virksomheder der arbejder i en fælles industri og som drager nytte af hinanden. 
Det styrker særligt produktiviteten, konkurrenceevnen og innovationen i virksomhederne. 
 
Næstved Kommunes Center for Bæredygtigt Byggeri beskriver bl.a. projektet således:
Næstved skal være Ressource City: et sted, der tiltrækker og udvikler virksomheder, der omdanner affald til ”guld”. 
Både nationalt og internationalt er der stort fokus på, hvordan vi kan skabe nye materialer ud af kasserede - og mange virksomheder har fået øjnene op for de nye forretningsmuligheder. 
Det, vi før har betragtet som affald, kan faktisk bruges til fx nye byggematerialer. Korkpropper bliver til gulve, plastflasker til vægge, øldåser til tage og cowboybukser til isolering. 
I Næstved vil vi gerne skabe rum og muligheder for denne ”upcycling-industri”, som er i stor vækst.
 
Visionen:
Affald er guld. Eller kan i hvert fald blive det. Der er rigtig god forretning i at omdanne andres affald til nye produkter - og det har flere og flere virksomheder fået øjnene op for.  I Næstved vil vi gerne understøtte denne udvikling ved at skabe rammerne for Ressource City - en klynge af virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder med re- og upcycling af materialer.
 
Visionen vækker genhør mange steder - det er er simpelthen en rigtig god idé at etalere en klynge af virksomheder m.fl., der arbejder med genbrug. 
Kommunen har modtaget en bevilling på 3,5 mio. kr fra Miljøstyrelsen til det videre arbejde.
 
Omfattende beskrivelse af projektet Ressource City:
 
Yderligere Information, kontakt: 
Projektleder Sara Vergo saver@naestved.dk 5588 5214