Frirumsdebat: #MeToo – retfærdighed og retssikkerhed?
Frirumsdebat: #MeToo – retfærdighed og retssikkerhed?

Frirumsdebat: #MeToo – retfærdighed og retssikkerhed?

15.03.21
Vær med til ”Folkeoplysende Frirumsdebatter”. Et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer, men først og fremmest handler om én ting: at blive klogere.

2020 blev året, hvor #metoo for alvor kom på dagsordenen i Danmark. Det hele startede med Sofie Lindes afsløring af, hvordan en chef havde bedt hende om en seksuel ydelse mod at sikre hende en fremtid i medieverdenen - og så gik det løs. Den ene sag efter den anden nåede avisernes forsider, og de sociale medier brød i brand. Flere mænd fra særligt det politiske miljø og medieverdenen blev enten fyret eller forlod egenhændigt deres poster. 

Men nogle råbte også vagt i gevær. For hvor var retssikkerheden for de offentligt anklagede mænd, og hvilken rolle spiller de sociale mediers folkedomstol i debatten? 
Kan man tale om, at der både skal tages hensyn til retfærdighed og retssikkerhed i opgøret med seksuelt krænkende magtmisbrug eller er det enten/eller?

Debattører
Sørine Gotfredsen (journalist, forfatter, præst og debattør)
Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)

Folkeoplysende Frirumsdebatter
I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. 

Derfor har Frirumsdebatter tre runder:
Frontrunden: Konfliktens centrale uenigheder tegnes tydeligt op
Refleksionsrunden: Debattørerne forholder sig til modpartens argumenter, konfliktens dilemmaer og egen tvivl
Initiativrunden: Debattører og deltagere bidrager til nye løsninger. Der er mulighed for at stille spørgsmål gennem en digital Q&A.  

Om dette arrangement
Tid: Onsdag den 17. marts kl. 20:00 – 21:15
Pris: Gratis
Tilmelding: https://dfs.nemtilmeld.dk/67/
Lokalitet: Online på Zoom
Arrangører: Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Frirummet
Målgruppe: For voksne

Læs mere på www.frirummet.org