Covid-19 nedlukning

Biblioteket lukker fredag

10.12.20
Næstved Kommune er blandt de kommuner i Danmark, der er underlagt regeringens restriktioner.

Biblioteket lukker derfor fredag d. 11. december kl. 16. Lokalbibliotekerne i Glumsø, Fuglebjerg, Korskilde og Fensmark lukker dog allerede kl. 14. Vi forventer at åbne igen d. 4. januar.

Alle arrangementer på bibliotekerne frem til d. 4. januar aflyses.

Borgerservice
Alle bestilte tider til Borgerservice aflyses. Ved akut brug for borgerservice er det fortsat muligt at ringe ind og bestille en ny tid.

Lån og aflevering
Det er muligt at afhente bestillinger indtil fredag d. 11. december kl. 16 på Næstved Bibliotek og kl. 14 på lokalbibliotekerne. Herefter vil bestillinger fortsat blive stående på biblioteket og kan afhentes i en kort periode, når biblioteket åbner igen.

Materialer kan fortsat afleveres i indkastet på Næstved Bibliotek. Har du et materiale med afleveringsfrist i nedlukningsperioden, vil du dog ikke få bøder for at aflevere for sent. Materialet skal afleveres, når biblioteket er åbnet igen.

Vi arbejder på at få lavet en ordning med bogposer, der kan afhentes af de borgere, der godt kunne tænke sig lidt læsestof hen over julen.