Kunstmuseet Louisiana. Foto: Kim Hansen
Kunstmuseet Louisiana. Foto: Kim Hansen

Oplev kunst hjemmefra

Af Anonym (ikke efterprøvet)
15.05.20
Landets kunstmuseer har under nedlukningen lavet forskellige tiltag online. Læs om nogle af dem her.

Under den igangværende coronakrise har landets kunstmuseer - ligesom så mange andre kulturinstitutioner - været tvunget til at tænke kreativt i deres formidling.

Indtil kunstmuseerne igen får lov til at åbne op, så prøv at give disse forskellige tilbud en chance. Tryk på overskrifterne - flere af dem er ret gode!

Arken
Indtil Arken åbner igen den 9. juni, har du mulighed for at tilmelde dig en virtuel omvisning. Hver onsdag kl. 16 og søndag kl. 14 vil en af ARKENs kunstformidlere nemlig fortælle om udvalgte værker fra den kommende udstilling "Dyr i kunsten".

Danmarks Kunstbibliotek
Se den store online samling af bl.a. kunstneres og arkitekters tegninger, billeder og notesbøger. Den 18. maj vil biblioteket i Nyhavn 2 igen åbne op. Det vil dog kun være for aflevering og udlån af bøger. 

Den Hirschsprungske Samling
Udforsk den faste samling via det såkaldte "Google Art Project", som gør, at du kan gå rundt i udstillingslokalerne og opleve malerierne - næsten som at være der selv!

Kunsthal Charlottenborg 
Kunsthal Charlottenborg har lanceret en såkaldt "BIKE ART TOUR", som er kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker i København, Aarhus, Esbjerg og Odense. Kan hentes som app til telefonen.

Louisinana
Louisiana har under nedlukningen fortsat deres format kaldet "Louisiana Live", hvor aktuelle kulturpersonligheder er gæster til en snak om aktuelle temaer. Se de seneste 8 "live-talks" her.

Statens Museum for Kunst
Den populære og anmelderroste udstilling om Anna Ancher nåede kun at være åben for publikum i lidt over en måned. Se udvalgte malerier og læs meget mere om Anna Ancher her. Udstillingen kan i øvrigt opleves på Skagens Kunstmuseer fra den 13. juni.

Thorvaldsens Museum
Her kan man også tage på en virtuel gåtur i udstillingen via "Google Art Project" for at nyde de smukke skulpturer.