Grøn Jul: Genlæsning af bøger

At være fælles om ting og genbruge dem er rigtig aktuelt lige nu. Og det er jo netop en af grundtankerne i biblioteket, at den samme bog læses igen og igen af forskellige mennesker. Af og til sker det også, at man får lyst til at læse en bog igen, ja måske endda mange gange. Måske skyldes det indholdet, måske oplevelsen? For som litteraturprofessor Anne-Marie Mai har sagt:
”Jeg har flere gange lagt mærke til, at hvis jeg vender tilbage til en bog igen, så er det ligesom om, at jeg møder mig selv som læser og møder mig selv som menneske – Jeg kan huske nogle ting om mig selv fra den gang jeg læste bogen, som jeg faktisk har glemt…” 

Lene: Jeg har genlæst ”Vi der valgte mælkevejen” af Bjarne Reuter (Jeg har faktisk læst den 3 gange)
Jeg fik den i julegave da jeg var 15 år hvor jeg slugte den med det samme. Da jeg læste den første gang kunne jeg identificere mig med ”den yngre Bjørn” som man følger i første del af bogen. Da jeg genlæste den en del år senere kunne jeg også identificere mig med ”den ældre Bjørn” som vi følger i anden del af bogen.
Jeg genlæste den fordi jeg er helt vild med Bjarne Reuters direkte måde at skrive på. Den er morsom og trist, så man kommer hele følelsesregisteret igennem, og så er det samtidig en spændende skildring af 1960’erne. 

Malene: Jeg har genlæst ”Momo” af Michael Ende. Jeg har læst bogen tre gange. Første gang jeg læste den var som 11 årig hvor særligt tidblomsterne som alle har i hjertet gjorde stort indtryk på mig. 
Jeg genlæste den som 15 årig og startede herefter mit eget kunstprojekt med at tegne de blomster der er i mit hjerte. 
Mange år senere da min datter var omkring 11 år læste jeg den for hende. Her var oplevelsen helt anderledes fordi jeg nu pludselig selv var blevet en af de fortravlede voksne. Jeg tror jeg genlæste den for at dele glæden ved den med min datter men måske også for at minde mig selv om at være mere nærværende og mindre fortravlet. 

Jesper: Jeg genlæste ”Krigsfeber” af J.G. Ballard for et par år siden, da jeg tilfældigt fandt den på hylden og mindedes da jeg læste den som stor dreng, der var begyndt at blive interesseret i Sci-fi-bøger.
Dengang fik den mig til at tænke på store filosofiske spørgsmål om hvor små vi er og mediernes magt som man kunne opleve i bogens dystopiske noveller.
Jeg er ked af at jeg genlæste den, fordi jeg nu syntes at den var meget ordinær og at jeg slet ikke kunne forstå hvorfor den havde virket så magisk på mig dengang. Måske er den bare skrevet til unge mennesker?
Oplevelsen har afholdt mig fra at læse flere af de bøger jeg syntes var gode da jeg var yngre, da jeg frygter at det samme vil ske igen. 
Lån bogen via bibliotek.dk

Thomas: Jeg vil gerne genlæse Fjodor Dostojevskij: Brødrene Karamazov. Jeg har kun genlæst bøger i forbindelse med at jeg i en læsegruppe skal genlæse en bog, så det er ikke noget jeg gør det i. Og det skyldes primært at der er så fantastisk mange bøger, som jeg slet ikke har læst, så jeg prioriterer ikke at genlæse bøger. 
Jeg tror dog godt jeg kan finde på at genlæse Brødrene Karamazov, da den satte et uudsletteligt aftryk på min måde at se verden på. Jeg læste den som ca. 18-årig, sammen med fx både Idioten og Forbrydelse og Straf af Dostojevskij, og mit syn på fx godt og ondt og på menneskelivets kvaler blev stærkt rykket. Jeg tror, der er mange fordomme om at Dostojevskij er svær at læse hos dem, der ikke har læst ham, og jeg vil bare sige til dem at hans bøger er stærkt medrivende og vel nærmest kan kaldes filosofisk kiosklitteratur med både slibrige magt- og kærlighedsintriger og store tanker om livets mening. 

Mads: Ole Lund Kirkegaard – ”Frode og alle de andre rødder”, ”Otto er et næsehorn”, ”Gummi-Tarzan” m.fl.
Jeg har de gamle udgaver af bøgerne, fra da jeg selv var barn. Det er klassikere, som jeg også synes, at mine egne børn skulle introduceres for.
Jeg huskede dem som sjove, hvilket jeg i den grad blev bekræftet i, de gange jeg har læst dem siden. Som andre gode eventyrlige historier (fx H.C. Andersen), så rummer historierne flere lag, så man som voksen får endnu mere ud af historierne.
Jeg var barn, da jeg læste dem første gang. Jeg husker ikke, at jeg fik dem læst op, men at jeg selv læste dem. 

Lars: Jeg har genlæst terningemanden, mange gange, måske 10!! 
Første gang jeg læste Luke Rhinehart’s bog terningemanden har jeg vel været omkring de 18 år. Bogen var og er en øjenåbner og jeg finder stadig nye fantastiske facetter når jeg indimellem åbner den igen (Og, ja, jeg genlæser den stadig jævnligt)
Læseoplevelsen nu er næsten den samme som tidligere, stadig morsom, tragisk og nærværende. Som læser griner du og græder du sammen med hovedpersonen nøjagtig som ved første gennemlæsning. En bog jeg VARMT kan anbefale og så giver den et (vildt) bud på en anderledes måde at leve på.
Al magt til terningerne!

Jens: Hans Kirk: Fiskerne
Jeg læste den første gang for ca. 30 år siden, og da den sidste år blev genudgivet fik jeg lyst til at læse den igen. Jeg var dengang meget begejstret for indledningen: ” "Der stod en lille flok yderst på broen og spejdede ud over fjorden i den lune sommeraften…”. Som for mig straks satte stemningen for begyndelsen af bogen. Selvom den på mange måder er mørk og blandt andet omhandler social og religiøs kontrol, så er det også en fantastisk skildring af almindelige menneskers liv.
Bogen er stadig værd at læse, også set i lyset af at vi i dag igen, eller stadigvæk, taler om social og religiøs kontrol blandt visse grupper af befolkningen. 

Ulla: I min barndom boede jeg nogle år i Grønland. Her var ikke fjernsyn og kun en smule børneradio. Til gengæld læste min far alle ”Laura-bøgerne” af Laura Ingalls Wilder højt for os. 
Historien om familien, der brød op og drog ud i fuldkommen ukendt land, mindede jo lidt om min egen familie – altså bortset fra at jeg lå trygt under sofabordet og illustrerede Ingalls-familiens genvordigheder. 
Som voksen har jeg med stor fornøjelse både genlæst serien og læst den højt for mine egne børn – selvfølgelig uden at springe et eneste bind over. For hvor er det dog en god historie.