Logo for Poesibogen på Radio24Syv
Logo for Poesibogen på Radio24Syv

Ugens litteraturpodcast – Poesibogen

04.06.19
Poesibogen er en podcastserie på Radio24syv, som hylder den smalle litteratur. Her er ingen imposante romaner, ingen fyldige fagbøger. Kun den smalleste lyrik, den vilde poesi og de dristigste digte.

Der findes så mange spændende podcasts om litteratur. Podcastene har forskellige vinkler på litteraturen og er lavet af engagerede mennesker der holder af litteratur.  Man kan høre samtaler om og med forfattere og ind i mellem højtlæsning. På hjemmesiden præsenterer vi nogle af dem, vi godt kan lide.

Poesibogen er en podcastserie på Radio24syv, som hylder den smalle litteratur. Her er ingen imposante romaner, ingen fyldige fagbøger. Kun den smalleste lyrik, den vilde poesi og de dristigste digte. Oplæst af digteren selv. Men hvem er egentlig mennesket bag ordene? Knud Brix spørger de danske digtere, hvordan de skriver, hvordan det føles at debutere og om man kan leve af at være digter? 

Knud Brix er journalist og har en master i Afrikastudier. Han har tidligere arbejdet med politik, som sit område og er nu vært på Radio24syv.

Selvom det er den smalle litteratur programmet handler om, føles det ikke spor smalt. Knud Brix giver tid og rum til, at forfatterne fortæller deres historie og læser op og man bliver straks fanget ind af fortællingerne.
Der kommer en ny podcast hver uge og de varer en lille time.

Lyt til Poesibogen her:
https://www.24syv.dk/programmer/poesibogen

Her kan du se de andre litteraturpodcasts, som biblioteket anbefaler:
https://www.naesbib.dk/nyheder/litteraturpodcasts