Foto af borgere og medarbejdere ved Borgerservice i Næstved
Foto af borgere og medarbejdere ved Borgerservice i Næstved

Fra 1. maj overgår flere områder fra kommunen til Udbetaling Danmark

24.04.15
Det drejer sig om bl.a. Fleksydelse, International sygesikring og Begravelseshjælp.
Fra den 1. maj er det Udbetaling Danmark, der står for:
• Fleksydelse
• Delpension
• Efterlevelseshjælp
• International sygesikring
• Begravelseshjælp
 
Det betyder, at udstedelse af EU-sygesikringskort og særlige sundhedskort, lovvalgafgørelse om social sikringsland og udveksling af sygesikringsdokumenter med udenlandske myndigheder ikke længere varetages af kommunen.
 
EU-sygesikringskortet skal du fortsat selv bestille på Borger.dk.
 
Ansøgning om begravelseshjælp sker ved digital selvbetjening på Borger.dk. Det er dog muligt at få bedemanden til at hjælpe med ansøgningen om begravelseshjælp.
 
Fra den 1. maj 2015 skal du kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål.