Foto af teenagepiger (GirlTalk PR)
Foto af teenagepiger (GirlTalk PR)

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
25 kr.
Bibliotek

GirlTalk - din teenagedatter er ikke skør!

Næstved Bibliotek, skoler i byen og Spar Nord Næstved vil denne aften fortælle forældre, at deres teenagepiger ikke er skøre.

Unge kvinder i Danmark er pressede som aldrig før, og ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 har hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år et dårligt mentalt helbred. 
Det er en stigning på mere end 50 procent siden 2010.

GirlTalk.dk er en nonprofitorganisation, som nu i mere end 12 år har hjulpet udsatte unge piger. Her oplever de frivillige medarbejdere desværre en tydelig stigning i samtaler, chatrådgivning og henvendelser til den anonyme SMS-rådgivningstjeneste. Via et tæt samarbejde mellem non-profit-organisationen GirlTalk.dk, Næstved Bibliotek, Fladsåskolen, Vor Frue Skole, ZBC og Spar Nord Næstved sættes fokus på, at piger skal lære at sige pyt – og at de voksne skal sige til sig selv, at deres teenagedatter ikke er skør – hun er bare ved at blive voksen. 

”Det er en udfordring af være forældre til en teenager – og det er krævende at være teenagepige. Vejen til voksenlivet kan være ret overvældende,” fortæller Anna Bjerre, der er psykolog, direktør i GirlTalk.dk og i sin tid ophavskvinde til organisationen. 

Anne Bjerre fra GirlTalk besøger Næstved 

Anna Bjerre, GirlTalk.dk kommer til Næstved d. 24. og 25. januar, hvor hun vil besøge Fladsåskolen, Vor Frue Skole og ZBC for at tale med og lytte til de unge piger og deres lærere om det komplicerede ungdomsliv i dag.
Alt i alt når Anna Bjerre og GirlTalk.dk ud til ca. 600 elever og lærere i løbet af de to dage.

Forældreaften på Næstved Bibliotek

D. 28. februar kl. 19:00-20:30 indbyder Spar Nord Fonden til en slags ”forældreaften” på Næstved Bibliotek. Her får teenageforældrene selv mulighed for at lytte til og tale med Anna Bjerre fra GirlTalk.dk.

”Vi har plads til 160,” fortæller Lars Månsson, Eva Schelke og Helle Sigaard fra Næstved Bibliotek , ”og vi håber at få udsolgt, så rigtig mange forældre får mulighed for at stifte bekendtskab med GirlTalk.dk og lytte til Det du ikke ved om din teeanger.” ”Det du ikke ved om din teenager” er titlen på en bog, som er blevet til i samarbejde mellem Spar Nord Fonden og GirlTalk.dk. Bogen kommer godt rundt om livet som ung pige i dag. I bogen medvirker en lang række kendte danskere, som alle er GirtlTalk.dk-ambassadører, og deler generøst ud af deres egne oplevelser og holdninger i forhold teenagelivet. 

Bogen vil blive delt gratis ud til forældrearrangementet d. 28. februar – så længe lager haves.

Billetpris: kr. 25,- som går ubeskåret til GirlTalk.dk