Billede af biograflærred
Øllet kom op på det store lærred ved det livestreamede foredrag

God aften om øl

08.10.18
Biblioteket og Bio Næstved har afholdt det første af en række livestreamede foredrag. Aftenens emne var øl, og det var en succes!

Tirsdag den 25. september var 60 gæster mødt op til et livestreamet foredrag om øl i Bio Næstved. Kulturformilder Peter Bue Nissen fra Næstved Bibliotek fortæller her om aftenen:

Der var en god stemning blandt de tilstedeværende. Vi kom omkring øllets historie, som startede i Egypten, og ikke mindst processen i ølbrygning, hvor hver ingrediens (byg, humle og gær) blev nøje gennemgået.

Før aftenens højdepunkt - selve ølsmagningen - var der også mulighed for at smage enkeltingredienser som eksempelvis malt.

Danske Ølentusiasters lokalafdeling medbragte rigtige smage-glas til tilhørerne (i modsætning til plastik-kopper som ellers var distribueret). Tilhørerne fik forklaring på, hvordan en øl skal hældes op, hvordan alkohol-procenten spiller ind på holdbarhedsdatoen, og ikke mindst hvordan man kender en porter fra en stout.

Biblioteket havde medbragt en lille udstilling af bøger om øl.

Velskænkede hilsner - højt skum!

Vil du vide mere om øl, holde styr på hvilke øl der er gode - og hvilke du kan lide - så hent appen "Untappd". 

Vi glæder os til de næste foredrag i samarbejde med biografen. Næste foredrag er den 9. oktober. Denne gang handler det om kvantefysikkens forunderlige verden