Ro, energi og intuition i X-rummet
Marie Klust er født i Tjekkiet og har boet i Danmark siden 1981. Hun voksede op i en kreativ familie, hvor begge forældre var kunstnere, og i Danmark har hun fået undervisning af kunstnere som Karin de Neergaard, Gerda Svane, Soli Madsen, Lars Tygesen, Mie Mørkeberg, Mette Hanemann, Beth Mohr og Marie Nicolaisen.
- I mine naturbilleder ønsker jeg at igangsætte tanker om naturens bevarelse, da vi jo er en del af den. De sidste år har jeg sat fokus på de kristne værdier, som i globaliseringens urolige tid er vigtige for vores lille land at holde fast i, siger Marie Klust, som også maler billeder, som er en hyldest til en barndom, hvor der var tæt kontakt mellem generationerne, og hvor traditioner og livsværdier blev givet videre gennem fællesoplevelser og dagligdag.
Marie Klust udsmykkede Vejlø Sognegård med 14 malerier af Via Dolorosa. Derudover har hun udstillet i Løgumkloster, Liselund Ny Slot, i Tjekkiet, div. kunstforeninger m.v. I 2017 vandt hun førstepladsen på KuBA udstillingen i Næstved. Til udstillingen "Frirum" i Karrebæksminde (2018) malede hun billeder, som er inspireret af sydamerikanske børns adfærd.
Se mere på: www.facebook.com/m.klust og www.m.klust-art.com
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.