

Om dette arrangement
Næstved Fotoklub udstiller på Næstved Bibliotek
Udstillingen udtrykker fotoklubbens ambition om at præsentere fysiske billeder, der er mere velovervejede og gennemtænkte end de mange billeder, vi ser på skærme hver dag.
Der er noget særligt ved et billede, som er et udsnit af virkeligheden. Udstillingen viser en mangfoldighed af motiver, som spænder bredt fra portrætfotos over landskaber til det næsten abstrakte, dog stadig med det fotografiske element som det bærende.
Udstillere på Næstved Bibliotek:
Dorte Sandorff, Tage Klee, Leif Koth, Poul Jensen, Jan Reipurth Madsen, Per Gade Gyldenkærne, Kenneth Nøhr, Karsten Madsen, Allan Jensen, Mogens Hansen, Michael Holm Hansen
Hvis du gerne vil være en bedre fotograf, uanset dit udgangspunkt og ambitioner, så kan du få noget ud af at være med i en fotoklub, hvor du kan få inspiration og ideer til at blive en bedre fotograf. Tag kontakt til klubben på hjemmesiden www.naestvedfotoklub.dk og deltag gratis i 2 – 3 møder, før du beslutter, om du vil være medlem. Næstved Fotoklub har ca. 40 medlemmer og mødes hver torsdag kl.19.30 til ca. 22.00 på Grønnegade Kaserne.