Marie i Vidunderland på Rønnebæksholm.
Marie i Vidunderland på Rønnebæksholm.

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
X-rummet
For hvem?

Marie i vidunderland – Udstilling i X-rummet

Oplev udstillingen Marie i Vidunderland på Næstved Bibliotek. Udstilling af en del af scenografien fra forestillingen Marie i Vidunderland på Rønnebæksholm.

Marie i Vidunderland er oprindeligt en vandreforestilling, som blev vist i Rønnebæksholms smukke park d. 17.-20. juni 2021. Forestillingen er en parafrase og nyfortolkning af det kendte børneeventyr 'Alice i Eventyrland'. I slutningen af 1800-tallet blev der udgivet en udgave netop med titlen 'Marie i Vidunderland'. I denne version sidder Grundtvig og den unge Marie Toft, som var godsejer på Rønnebæksholm, i haven. Han læser Alice i Eventyrland højt for hende, men hun falder i søvn og møder i sit drømmespind mange af de kendte figurer: Peter Kanin, Kålormen, Filurkatten, de skøre tvillinger Dig og Dum, de tarvelige blomster og selvfølgelig Den Røde Dronning.  

De møder også Den Gale Hattemager, som holder et fantastisk teselskab – men der bliver aldrig rigtig serveret te, og det er svært for Marie at finde hoved og hale i samtalerne.  

Billedskolen Storstrøms torsdagshold har lavet den fantastiske teselskabsscenografi, som udstilles i X-rummet på Næstved Bibliotek frem til d. 30. juli.

Hele projektet er støttet af Næstved Kommune og er et samarbejde mellem Næstved Musikskole, Billedskolen Storstrøm, Rønnebæksholm, Næstved Ungdomsskole, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Bibliotek 

Mere info om Billedskolen på www.billedskolen.nu