Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Ausfarth Coffee Shop
Sct Mortens Gade 4, st
4700 Næstved
Arrangører
For hvem?

Poesi og Ausfahrt

Fælleslæsning af poesi i nye rammer

På kaffebaren Ausfahrt Coffee Shop afholder vi denne aften fælleslæsning af poesi. Aftenens tema er ordet ausfahrt. Vi skal snakke om livets afkørsler, om at være på afveje og muligvis andre metaforiske afledninger af det tyske ord.

Rønnebæksholm og biblioteket arbejder sammen under overskriften FællesRum og denne aften tager vi ud i Næstved by og oplever et helt nyt rum hos Ausfahrt Coffee Shop.
Gennem poesien skal vi udforske livets forskellige afkørsler, mens vi drikker lækker kaffe og nyder lidt sødt. Så sørg for at få købt en billet og mød op til en filosofisk og hyggelig snak om livets afkørsler med udgangspunkt i oplæste digte.
Med udgangspunkt i metoden guidet fælleslæsning vil vi sammen læse og samtale om ca. 3 digte, og efter oplæsning af hvert digt vil vi snakke om hvordan digtene rammer os og hvordan vi forbinder dem med temaet ausfahrt. Vi vil lade os guide af poesiens evne til at åbne for forståelsen af vores egne og andres oplevelser af det læste. Kan vi spejle os i det vi læser? Hvad overrasker os? Hvordan adskiller vores oplevelser sig fra hinanden?

Samtalen indledes og guides af kulturformidler Sigurd Dam, men målet er at skabe en flydende samtale hvor deltagerne selv tager agens og gerne bringer egne erfaringer og/eller læsninger op. Der er ingen forberedelse, og man behøver ikke at have nogen særlig viden om hverken digte eller kunst. Det vigtigste er, at man har lyst til at læse nogle interessante tekster og måske byde ind med egne tanker, lytte til hinanden og sammen overveje det vi læser.

Der vil være en gratis kaffe og en gratis kage pr. person og mulighed for at købe mere. Det er gratis at deltage men tilmelding kræves.

Arrangementet er en del af en større række lavet i samarbejde mellem biblioteket og Rønnebæksholm. Næste arrangement vil finde sted den 17. maj.