Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Kulturhuset Boderne
Sct. Peders Kirkeplads 8
4700 Næstved
Arrangører
For hvem?

Podcast Lounge: True Crime – fascinationen af en morder

Spændende podcast lounge om True Crime

Vi vil sammen lytte til et afsnit af det populære true crime podcast ’Mørkeland’, som omhandler den berygtede men relativt ukendte drabssag om kæresteparret Juha og Marit. De to finske teenagere indledte et kriminalitetstogt i 1980’erne, hvorfor de dengang blev kendt som ”Nordens svar på Bonnie og Clyde”.
Efter gennemlytning af de ca. 30 minutter lange podcast tager vi en uforpligtende uformel snak om, hvad vi har hørt - dynamikken mellem de to gerningspersoner og den fascination, der opstod omkring dem og den efterfølgende retssag.

Til sidst vil både Næstved Bibliotek og Næstved by People give deres personlige anbefalinger af bøger, film, dokumentarer, serier og andre podcasts, der lægger sig op ad aftenens tema ’True crime og fascinationen heraf’.

Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for drikkevarer og en lille goodiebag med snacks til alle deltagere.

Det er gratis at deltage men pladsreservation kræves.