Om dette arrangement

Tid
12:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Forfatterforedrag med Viggo Bjerring

Forfatter Viggo Bjerring fortæller om sin debutroman ”Verdenshjertet”

Bjerrings debutroman foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor vi følger freelanceren Mads. Hans liv er nærmest ikke værd at skrive hjem om, og han overlever på havregryn og bananer. Indtil han får til opgave at redigere en roman for en ukendt forfatter – romanen bliver en kæmpe succes, men det hjælper ikke Mads som man skulle tro, og da toeren skal skrives begynder verden at smuldre omkring ham.

Romanen er blevet kaldt en form for fremtids- og samtidsroman, men er også et bud på moderne socialrealisme. Den handler om et velfærdssamfund i opløsning, og at finde mening med livet i ensomheden. 
Viggo Bjerring har tidligere skrevet novellesamlingen ”Balancekatten” (2016) og kortromanen ”QWERTY” (2016).

En kulturformidler vil facilitere en snak om bogen, og der er tid til spørgsmål fra tilhørerne.

Om festivalen Næver Tell

Næver Tell er Næstveds nye kulturfestival med fokus på gadekultur og ord. Til Næver Tell kan du opleve et stærkt lineup af musikere, komikere, forfattere, poetry slammere – og mange flere. Festivalen finder sted i hjertet af Næstved. Læs mere på Instagram @naevertellfestival og på www.naesbib.dk/naever-tell. Bag festivalen Næver Tell står Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ungdomsprojekhuset JB10, Talentskolen og Cityforeningen med støtte fra Mærk Næstved.