Bæredygtighed og familehygge

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Arrangører
For hvem?
Section

Tænk Nyt – bæredygtighed i dagligdagen (FOR BØRN)

Familiehygge, leg og genbrug på Næstved Bibliotek d. 28. november.

Anden dag i bibliotekets temaweekend: Tænk Nyt, er dedikeret til børnefamilier og børn i aldersgruppen 6-11 år. Søndag d. 28. november fylder vi nemlig biblioteksrummet med lærerige, spændende og kreative aktiviteter og workshops, der hjælper både børn og deres forældre til at gøre hverdagen mere grøn og bæredygtig.

BLIV SKRALDEHELT! - AFLYST PGA SYGDOM*
Vi får besøg af Skraldehelten, et projekt søsat af Københavns Kommunes afdeling for Bæredygtig Udvikling, der lærer deltagerne om affald, materialer, ressourcer og sortering gennem forskellige sjove og kreative aktiviteter – der skal bygges, leges og læres for at blive en ægte skraldehelt!

LEGETØJ AF AFFALD!
En repræsentant fra centeret YderZonen rykker ud på biblioteket for at fortælle om affald, affaldssortering og vise eksempler på, hvordan man kan genbruge kreativt og skabe nyt legetøj ud af affald. 
Yderzonen er affaldsselskabet AffaldPlus’ formidlingscenter, som til dagligt underviser børn i bæredygtighed og giver forståelse for, hvordan jordens ressourcer udnyttes på den bedst mulige, mest bæredygtige og varige måde. 

Derudover vil der på dagen være stillet forskellige poster frem i biblioteksrummet, der både underholder og tester de små grå, når det kommer til bæredygtighed, bevidsthed om FN’s verdensmål og idéer til kreativ genbrug idenfor hjemmets fire vægge. 

INGEN TILMELDING BARE DUK OP
Så tag familien i hånden og nyd en dag, der planter kreative frø og grønne løsninger hos de mindste og deres voksne!   

OBS. 

”Vigtig information vedr. vores grønne familiedag nu på søndag for børnefamilier med børn i alderen ca. 6-11 år.

*Skraldehelten, der skulle have stået for nogle af søndagens workshops, er desværre ramt af sygdom og må aflyse deres deltagelse. Men vi gennemfører selvfølgelig vores temadag om bæredygtighed på Næstved Bibliotek i en udgave, der måske nok er mindre end planlagt, men stadig rummer spændende indslag d. 28/11 i tidsrummet 10-14.

  • Oplev gratis børneteater kl. 11, når vi viser Teatret Rakkerpak & Faster Cools forestilling ’Professoren og genbrugsmaskinen’ (kræver som det eneste af dagens indslag forudgående tilmelding via naesbib.dk)
  • Besøg vores poster i børnebiblioteket, hvor du kan teste dig selv, når det kommer til bæredygtighed, bevidsthed om FN’s verdensmål og idéer til kreativ genbrug.
  • Hør en repræsentant fra YderZonen, Næstveds formidlingscenter for affaldshåndtering, fortælle om affald, affaldssortering og vise eksempler på, hvordan man kan genbruge kreativt og skabe nyt legetøj ud af affald.