Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Herlufsholm Idrætscenter
Herlufsholm Allé 233
foran svømmehallen
4700 Næstved
Arrangører
For hvem?

Gamle lege på tværs af generationer

Kom og vær med til at lege forskellige gamle lege sammen med dit barn eller barnebarn ved Herlufsholm Idrætscenter

Gamle lege – på tværs af generationer
Før i tiden var det på landet almindeligt, at børn og voksne legede til fester og andre sammenkomster. Og det foregik tit udenfor, da der ikke var plads indenfor. De fleste af legene var selvorganiserede og man brugte fantasien, når man legede.
Dette arrangement med gamle lege for børn og deres bedsteforældre/voksne er planlagt i samarbejde med Næstved Sundhedscenter og foregår udendørs på HG’s multibaner ved Herlufsholm Idrætscenter. 

Vi mødes ved Herlufsholm Svømmehal og går sammen ud på banerne, hvor børnene og deres voksne kan få en smagsprøve på forskellige gamle lege i nye rammer. Det kan fx være sækkevæddeløb, fangeleg, kongens efterfølger, kimsleg, tovtrækning, gemmeleg m.m.
Der er også mulighed for at afprøve områdets balance bane. Alle kan deltage og hele kroppen bliver rørt. 
Der lægges op til, at bedsteforældre/forældre deltager sammen med børnene.
Efter en times leg, så samles vi omkring bålpladsen nær Fodsporet til lidt forfriskninger og en god historie.

Aktiviteten er for børn og deres bedsteforældre/voksne i forbindelse med DR Temaet ”Sammen i bevægelse”

Der er plads til 12 børn i alderen 5-8 år. Hvert barn kan have op til to voksne med.