Om dette arrangement

Tid
14:00 - 14:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lille Scene
For hvem?

Strik og lyt

Vi inviterer til den anden af tre gange ”Strik og lyt”. Her vil en kulturformidler læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.

På flere af bibliotekerne i Næstved Kommune afholdes der ugentlige håndarbejdscaféer. Ligeledes er der også løbende novelle- og digtoplæsninger på Næstved Bibliotek. Det har vi nu tænkt os at kombinere i efterårets nye koncept, som vi kalder ”Strik og lyt”.
 

Tag strikketøjet med og få læst højt fra en god bog

Til ”Strik og lyt” kan deltagerne i fred og ro sysle med deres strikketøj eller andet håndarbejde, mens en kulturformidler læser højt fra f.eks. noveller, uddrag af romaner eller digte. Og genren vil variere fra gang til gang.

"Der er ingen forberedelse. Du skal bare møde op. Hvad, der bliver læst og hvem, der læser op, afsløres først på selve dagen", fortæller de tre kulturformidlere, Lea Anna Petersen, Ida Ottesen og Vibeke Sølling, som står bag de litterære og kreative arrangementer.

Her kan du i ro og mag sidde og hygge med dit håndarbejde og bare lytte.
 

Alle er velkomne – også selvom du bare vil sidde og lytte. Der bydes på en kop kaffe eller te.

Det er gratis, men husk at tilmelde dig det enkelte arrangement på naesbib.dk.