Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
20 kr.
Bibliotek
For hvem?
Arrangør

Skumringstime

På den anden mandag i november, når solen solen går på hæld, og efterårsmørket sænker sig, inviterer vi - traditionen tro - indenfor til Skumringstime på Næstved Bibliotek.

Skumringstime er en del af Nordisk litteraturuge, som er et højtlæsningsarrangement, hvor der læses op fra det samme stykke litteratur på biblioteker og kulturinstitutioner over hele Norden og Baltikum. Det er altid en tekst af en nordisk forfatter, som der læses op fra, og i år er valget faldet på ÅLEEVANGELIET af Patrik Svensson fra Sverige.

Til oplæsningen vil der som sædvanligt være levende lys, friskbrygget kaffe, lidt sødt - og som noget nyt skal vi lytte til udvalgte musikstykker.

Om bogen
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske? Årets højtlæsningsbog handler om den gådefulde ål, men også om forfatterens forhold til sin far, og hvordan ålen bragte dem sammen.

Patrik Svensson fortæller historien om den i øjeblikket truede ål ved at søge efter sin egen oprindelse og blande fiktion med populærvidenskab. Vi får del i forfatterens barndomsminder ved et vildt piletræ langs en stille strømmende å. Der, i den skånske natur, forenes far og søn i et stille fællesskab.

Skumringstime præsenteres i samarbejde med Foreningen Norden.