Om dette arrangement

Tid
17:15 - 18:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Folkeskoven
4733 Tappernøje
Sted
Indgangen til Folkeskoven, overfor Harevænget.
Arrangører
For hvem?

Skumring i Folkeskoven

I efteråret 2022 afholdt vi skumringsvandring med skønlitterære bøger, der foregik i skoven. Nu gentager vi succesen! Denne gang slår vi os ned ved bålet og lytter til fortællinger og fornemmer samtidig naturen og skoven omkring os.

Vi tænder op i bålstedet og brygger en kande kaffe – og pakker rygsækken med sjove, rørende og interessante fagbøger om naturen.

Kulturformidler Ida fra Korskilde Bibliotek vil læse uddrag af udvalgte bøger om naturen og menneskers oplevelse og plads i den. Der er både plads til sjove historier fra én der slet ikke forstår hvad der er så fedt ved naturen, fra et par der, mødt med sygdom og ulykke, går 1000km langs Englands sydkyst – og alt derimellem. Fælles for dem er, at de italesætter vores relation til naturen, om vi vil den eller ej, og at de alle er fagbøger.

Mødestedet er ved indgangen til Folkeskoven, overfor Harevænget.