Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?

Jul i juli

Hold dig kold i sommervarmen, når julimanden gæster børnebiblioteket med en sæk fuld af vinterbøger. For børn 3-12 år.

Er det allerede...

Jul? Der er endnu længe til, men det skal ikke afholde os fra et glædeligt gensyn med bibliotekets store samling af jule- og vinterbøger.
Kig indenfor i kulden, når julimanden kigger forbi med sin sæk fuld af bøger om nisser og sne, huer og vanter, kulde og varme hjerter - som han med glæde læser højt af.

Deltag samtidig i årets Sommerbogen konkurrence og løs med det samme én af læseudfordringerne: Læs en bog, der handler om vinter.

Vi glæder os til at holde jul i juli med en masse søde sommerbørn.

Om Sommerbogen:

De Danske Børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2023. 
For at øge læselysten og læseglæden er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse mens de læser. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek.
På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad – børnene skal løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i konkurrencen (lodtrækning) om en af de tre hovedpræmier.

På bibliotekerne i Næstved Kommune får alle børn, der deltager i Sommerbogen, en gratis boggave.