Graffiti-workshop

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 19:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Ved statuen
Grønnegade 10
4700 Næstved
Arrangører
For hvem?

Graffiti workshop – fra bogstav til fortælling

Har du lyst til at prøve kræfter med en spraydåse og sætte kulør på byens gader? Hvis ja, så har du nu muligheden!

Ungdomsprojekthuset JB10 & Næstved Bibliotek og Borgerservice inviterer nemlig til kreativ udfoldelse i stort format med Graffiti workshop, der afholdes som en del af ’Still Waiting for Næver Ending Stories’.

Fredag d. 7. maj afholdes tre separate workshops i graffitimaling og -teknik, hver af 1,5 times varighed. På disse workshops bliver deltagerne undervist i brugen af en spraydåse, som værktøj til kreativ udfoldelse på en dertil opstillet malevæg. Deltagerne vil blive guidet og undervist af en erfaren graffitimaler, og hver deltager ender med at have designet, kreeret og malet sit eget graffiti bogstav-tag. 
  
Undervejs vil hver deltager både få en bredere forståelse af graffiti-kulturen og dens praktiske elementer.

Graffiti-workshoppen afholdes udendørs er en del af éndags-minifestivalen ’Still Waiting for Næver Ending Stories 2021’.

’Still Waiting for Næver Ending Stories’ er en minifestival, hvis formål både er at holde liv i Næver Ending Stories’ plads i offentlighedens hukommelse og videreføre festivalens arbejde om at fremme fortællinger. 

Graffiti-kunst udgør en markant del af fortællingen om Næstved. Gadekunst og gavlmalerier er en fremtrædende del af byens identitet. Desuden er graffiti lig med udtryk, hvilket er grundkernen i samtlige former for fortællekunst. Hvis ikke man kan skrive eller tale eller i det hele taget fortælle om sig selv/sine følelser med ord, kan man udtrykke sig med billeder. Således giver workshoppen mulighed og inspiration til at fortælle om sig selv og udtrykke sig på en konstruktiv måde.

Gadekunst er tidsbilleder, der vidner om trends, holdninger, mode og kultur i det pågældende område på det pågældende tidspunkt.  

OBS! Vær opmærksom på, at man kan risikere at få maling på sig, når man bruger spraymaling, så vi opfordrer til, at man klæder sig derefter og lader de spritnye sneakers og jakker blive hjemme. Vi sørger for at udlevere malemasker og spraydåser.