Mathilde Falch
Mathilde Falch

Om dette arrangement

Tid
12:00 - 13:00
Bibliotek

Middagsmusik med Mathilde Falch

En time med skønt musikalsk samspil og samtale mellem sangerinde og sangskriver Mathilde Falch og guitarist Rasmus Hedeboe.

Middagsmusik er en behagelig blanding af samtale og samspil, hvor man som publikum får et indblik i kunstnerens musikalske karriere. Det er "lokale" Rasmus Hedeboe, som, ud over at akkompagnere på guitar, også står for præsentation og snak med kunstnerne.

Denne gang får Rasmus besøg af Mathilde Falch. Hun har udgivet fire anmelderroste albums siden debuten i 2010. Hendes seneste album, Som børn på ny, høstede også 5-stjernede anmeldelser. Blandt andet med disse ord: "Et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb."

Mathilde har tydeligt større kærlighed til rock end til pop, hvilket gør hende til en sjælden fugl i sin generation.

Udover at have udgive musik i eget navn og turnere landet tyndt med sit band, har hun været skuespiller i serien Livvagterne, designet sine egne T-shirts og er ambassadør for landsforeningen SIND.

Rasmus Hedeboe har i en årrække stået for bibliotekets middagsmusik - således også i dette efterår - og han er samtidig midt i en spændende musikalsk karriere. Han var blandt andet guitarist på Lars HUG's sidste turné og spiller sammen med Johnny Logan og mange andre. 
 
Det er gratis, og der er ingen tilmelding. 

 

Materialer

Reservér
  • Grammofonplade

Som børn på ny

Af Mathilde Falch (2017)
Læs mere