Om dette arrangement

Tid
20:00 - 20:50
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Byterrassen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter
For hvem?

Koncert med Pind

Der er lagt op til en f*****g fantastic aften, når Pind giver koncert til Festivalen Næver Tell.

Han kommer fra vest, frisk ud af den jyske købstad Ringkøbing. Navnet er Frederik ”Pind” Schmidt.

Gennem dansable elektrovibes vælter følelserne og historierne ud af Pinds tankestrøms-rap. Efter at have udgivet sin debut-EP og en række singler som 'Indlæg' og 'Avalon', som begge har fået en del airplay hos P3, er Pind nu klar til at vælte Danmark med ny musik og koncerter på diverse danske festivaler. En af de festivaler er Næver Tell.

På få år har Pind formået at skabe sit helt eget univers, som allerede nu har givet et hav af lyttere i hele landet. Han slog for alvor igennem med lytterhittet 'Plastic', som har over 6,6 millioner afspilninger på Spotify.

De hudløst ærlige fortællinger fra en tilværelse i provinsen fylder meget i Pinds tekster. Pind rapper om udlængsel, rastløshed, forelskelse og den tilnærmelsesvist konstante tvivl om meningen med det hele.

Med andre ord: Pind er ikke kun en talentfuld rapper og producer. Han er også en historiefortæller, som får stemningen til at boble – og festen til at koge over.

Om festivalen Næver Tell

Næver Tell er Næstveds nye kulturfestival med fokus på gadekultur og ord. Til Næver Tell kan du opleve et stærkt lineup af musikere, komikere, forfattere, poetry slammere – og mange flere. Festivalen finder sted i hjertet af Næstved. Læs mere på Instagram @naevertellfestival og på www.naesbib.dk/naever-tell. Bag festivalen Næver Tell står Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ungdomsprojekhuset JB10, Talentskolen og Cityforeningen med støtte fra Mærk Næstved.