Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?

Klassisk lytteklub

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne og du får mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket sammen med andre. Du kan dele dine oplevelser sammen med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik.

Det giver en helt speciel oplevelse at lytte sammen til et klassisk værk, som måske tager en halv time og ikke blive afbrudt undervejs. Samtidig giver det også nye indsigter at møde anderledes musik og efterfølgende deltage i snakken om musikoplevelsen og om hvorfor de enkelte deltagere kan lide musikken eller ikke lide musikken, og evt om, hvilke følelser, musikken taler til.

Programmet for efterårets lytteklub er:

Fredag d. 29/9, 2023 Grieg: Klaverkoncert
Et af Edvard Griegs mål for sin klaverkoncert var at skabe musik med præg af hans hjemland, Norge. Det lykkedes i enhver henseende. Grieg havde norsk folkemusik i blodet, og de smukke temaer i klaverkoncerten kan ikke undgå at fremtrylle billeder af norske landskaber. 

Fredag d. 27/10, 2023 Olivier Messiaen: L'ascension (fire symfoniske meditationer)
Den franske komponist Olivier Messiaen beskriver Kristi Himmelfart i den farvestærke og ekstatiske orkestermusik L’Ascension. Også kendt som de fire symfoniske meditationer. 

Fredag d. 24/11, 2023 Aleksander Skrjabin: Prometheus
Aleksander Skrjabin havde store visioner – og han var forud for sin tid. Til sit orkesterværk Prometheus, der handler om guden, som gav ilden til menneskene, var toner ikke nok. Skrjabin forestillede sig musikken suppleret af farvet lys, frembragt af hvad han kaldte et ‘farveorgel’.

Alle dage kl. 13.00 til 14.30.

Bemærk at tilmelding er for hele sæsonen, dvs. alle tre møder i lytteklubben dette efterår.