Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?

Klassisk Lytteklub

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne, og du får mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket sammen med andre.

Det giver en helt speciel oplevelse at lytte sammen til et klassisk værk, som måske tager en halv time og ikke bliver afbrudt undervejs – vi hører endda af og til musikken flere gange efter hinanden. Det giver også nye indsigter at møde anderledes musik og efterfølgende deltage i en åben samtale om musikoplevelsen og om, hvorfor nogen kan lide musikken, mens andre ikke kan. 

I Klassisk Lytteklub får du mulighed for at høre musik, som du ikke selv har valgt eller fundet, og som giver indsigt i mange forskellige komponister – deres vej til musikken og ikke mindst deres værker, som vi sammen kan være med til at fortolke: er musikken glad, munter, trist, vred eller veksler den evt. mellem disse følelser? 

I efteråret 2021 skal vi høre Maurice Ravels ”La Valse”, samt Giuseppe Verdis berømte opera ”Aida”.

Og som noget nyt kan du være med til at bestemme musikken, vi skal høre til ”Favoriteftermiddag”. Før stykket spilles, begrundes valget med en kort introduktion. 

Program for Klassisk Lytteklub

Fredag d. 24. september: Ravels ”La Valse”
Fredag d. 22. oktober: Deltagernes egne favoritter
Fredag d. 3. december: Guiseppe Verdis ”Aida”

 

Alle fredage kl. 12.30 til 14.00. 

Når du tilmelder dig Klassisk Lytteklub, tilmelder du dig automatisk alle 3 gange, og det forventes, at du møder op til de fleste af dem. 

 

DR Klub Klassisk

Klassisk Lytteklub er en del af DR Klub Klassisk, som er et samarbejde mellem DR, Bibzoom og landets biblioteker. Samarbejdspartnerne melder sæsonens temaer ud, og temaerne vælges i forhold til koncerter i DR Koncertsalen eller andre væsentlige begivenheder på det klassiske område.