Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lille Scene
For hvem?
Arrangør

Uden kryptering, ingen internet - et naturvidenskabeligt foredrag

Hør om hvordan kryptering sikrer at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Og hør om hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.

Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet – både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen hvis alle havde adgang til alt på nettet. Det ville fx betyde at ingen brugernavne og passwords var sikre, og der ville ikke være nogen garanti for at det du sender når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi der kan løse det problem er kryptografi. Hør fx om hvad der egentlig foregår – herunder matematikken bag – når din browser laver en sikker forbindelse til en webside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.

Selvom meget i de senere år er digitaliseret i vores danske samfund, er vi ikke nær så digitale som mange tror. Der er meget store, fundamentale dele som endnu ikke er digitaliseret, men som har potentiale til at blive det og som vil have økonomiske, tidsmæssige og praktiske fordele – og fx mindske antallet af tvister, retssager, brug af advokater mv. Hør om hvilke perspektiver der her er i teknologien ’blockchain’.

Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest 18.45.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål online efter foredraget. 

OBS: FOREDRAGET ER FLYTTET TIL LILLE SCENE.

---

Om foredragsholder Ivan Damgaard

Ivan Damgård er professor i datalogi ved Aarhus Universitet. Han forsker i kryptologi og datasikkerhed og den matematik der ligger bag. Et centralt emne i Ivans forskning er såkaldt ’multiparty computation’ som er en teknologi der bl.a. kan sikre at personlige data kun anvendes til de formål som ejeren har godkendt – uden at man behøver at stole på alle de aktører der indgår.
Ivan er desuden medstifter af virksomhederne Cryptomathic, Partisia og Sepior.

Om foredragsholder Jesper B. Nielsen

Jesper Buus Nielsen er professor i datalogi ved Aarhus Universitet. Han forsker i teoretisk kryptografi og distribuerede systemer. Han er medstifter af virksomhederne Partisia og Sepior. Han har været med til at designe de to kommercielle blockchains: Partisia Blockchain og Concordium Blockchain.