Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lille scene
For hvem?

Indvielse af Fællesskabet og foredrag med Sebastian Mernild

Den 6. december kan du både komme med til indvielsen af Næstveds nye Fællesskab og opleve et foredrag med Sebastian Mernild – en af verdens førende klimaforskere.

Fællesskabet – et skab til inspiration og frøbytte 
Hvad er Næstveds nye Fællesskab? Kort fortalt er det et fysisk skab, hvor borgere i Næstved Kommune kan bytte plantefrø med hinanden. Fællesskabet er skabt af den frivillige gruppe ”Sammen Om Verdensmål” med hjælp fra Næstved Bibliotek og Borgerservice. Fællesskabet rummer desuden information om FN’s 17 Verdensmål.

Den 6. december kl. 18 inviteres alle interesserede og nysgerrige til indvielse af Fællesskabet. Der vil blive serveret lidt lækkert at spise samt noget godt at drikke. 
Samtidig kan man få en spændende snak om vores arbejde med verdensmålene i Næstved. Og hvis man skulle få lyst til at deltage fremadrettet, så er det også en mulighed.  
Man er meget velkommen til at tage frø med til Fællesskabet, og man må naturligvis også gerne tage frø med hjem. I skabet er der et antal tomme frøposer samt ark med skabeloner til frøposer, som man selv kan lave.

Foredrag med Sebastian Mernild
Efter indvielsen af Fællesskabet kommer Sebastian Mernild og deler ud af sin omfattende viden om de menneskeskabte klimaforandringer – og hvilke tiltag, vi skal gribe til, for at vende udviklingen. Mernild vil give jer en indflyvning til de klimaforandringer vi har set over tid, men også hvad vi forventeligt vil se af forandringer i årtierne der kommer.
Sebastian Mernild er en af verdens førende klimaforskere. Han er både professor i klimaforandringer og glaciologi, Dr. Scient og hovedforfatter på FN's klimarapport. 

Hvad går frøbytte ud på? Og hvorfor skal man frøbytte?
Frøbytte handler om at engagere sig i lokalsamfundet, dele frø med andre og samtidig dele ud af viden og idéer. Frøbytte er en måde at udveksle et overskud af frø som en venlig gestus. Det er både bæredygtigt, billigt og lærerigt at bytte frø.

Praktisk information
Indvielsen af Fællesskabet foregår i indgangspartiet til Næstved Bibliotek og Borgerservice i stueetagen. Foredraget afholdes på Lille Scene.

18:00-18:45: Indvielse af Fællesskabet
19:00-21:00: Foredrag med Sebastian Mernild

Når du tilmelder dig arrangementet, er du både tilmeldt indvielsen og foredraget.