Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Forfatterforedrag med Rakel Haslund-Gjerrild

Forfatter Rakel Haslund-Gjerrild fortæller om sin anmelderroste roman Adam i Paradis.

Adam i Paradis handler om kunstneren Kristian Zahrtmann, som igennem sit virke malede mange billeder af smukke, muskuløse mænd, og hans nøgenbilleder var ofte tæt på at skabe skandale i et samfund, hvor homoseksualitet blev retsforfulgt. Sproget er smukt, lyrisk og næsten lige så malende som Zahrtmanns egne malerier.

Romanen er såkaldt exofiktion, der tager udgangspunkt i virkelige personer, men fra en fiktiv vinkel. Det er en genre der er meget oppe i tiden lige nu, bl.a. med Jesper Wung-Sungs ”Kvinde Set Fra Ryggen”, Malene Ravns ”Hvor lyset er” og Karoline Stjernfelts ”I morgen bliver bedre”.

Rakel Haslund-Gjerrild, har tidligere skrevet ”Øer” (2016) og ”Alle Himlens Fugle” (2020). ”Adam i Paradis” er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2022. Derudover blev romanen nomineret til Politikens Litteraturpris 2021, Montanas Litteraturpris 2021 og vandt Weekendavisens Litteraturpris 2021.

Obs: arrangementet er fuldt booket og lukket for yderligere tilmelding.

Om festivalen Næver Tell
Næver Tell er Næstveds nye kulturfestival med fokus på gadekultur og ord. Til Næver Tell kan du opleve et stærkt lineup af musikere, komikere, forfattere, poetry slammere – og mange flere. Festivalen finder sted i hjertet af Næstved. Læs mere på Instagram @naevertellfestival og på www.naesbib.dk/naever-tell. Bag festivalen Næver Tell står Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ungdomsprojekhuset JB10, Talentskolen og Cityforeningen med støtte fra Mærk Næstved.