Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lille scene
For hvem?

Dansk landbrugs fortid, nutid og fremtid – et foredrag med Niels Kærgård

Hvordan kom vi egentlig frem til det landbrug, vi har i dag? Og hvad bringer fremtiden? Kom til et spændende foredrag med nationaløkonom, jordbrugsøkonom, professor og tidligere overvismand Niels Kærgård.

Dansk landbrug har en glorværdig historie men står i dag overfor store udfordringer. Engang var landbrug det dominerende erhverv i Danmark med over 200.000 små familiebrug.

Kvæg, svin og planteavl gik op i en højere enhed – dyrene levede af planterne, planterne af husdyrgødning og restprodukterne fra oste- og smørproduktionen blev brugt som svinefoder. Erhvervet var dominerende både i kulturlivet og i det politiske liv.

I dag har vi under 8.000 industrialiserede og specialiserede heltidsbedrifter. Næsten ingen har både kvæg og svin. Brugene er store og effektive, men har også en stor gæld og problemer med miljøet.

I foredraget beskrives udviklingen fra små familiebrug til det moderne industrialiserede landbrug.

Er økologisk drift en mulighed? Er brugene blevet for store til at være familiebrug, eller er de stadig for små til at konkurrere med kæmpebrugene i blandt andet USA?

Ja - hvad skal der i det hele taget blive af det danske landbrug?

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Der vil være kaffe og te til foredraget. 

OBS der havde sneget sig en fejl ind i vores pressemeddelelse - arrangementet finder sted på en mandag og ikke en torsdag.