I den nye fortælle-café på Fuglebjerg Bibliotek er der fokus på livshistorien

Om dette arrangement

Tid
13:15 - 15:00
Pris
Gratis

Fortæl din livshistorie

Den 3. café-eftermiddag til "Fortæl din livshistorie" er den 21. april

Gennem flere år har der været afholdt workshops i livshistorie på Fuglebjerg Bibliotek. Det er bl.a. blevet til udgivelsen af bogen ”Livets fortællinger – blade for 14 helt almindelige menneskers liv” (2013). Interessen for at dykke ned i livshistorien er stadig stor. Og nu starter et nyt tiltag med café-eftermiddage, ”Fortæl din livshistorie”, på bibliotekets 1. sal.

- Livshistorien er så spændende at arbejde med – alle har noget at bidrage med. Jeg har kørt flere skrivegrupper siden 2011, hvor skrivelysten og ikke mindst fortællelysten har været stor. Derfor har jeg stor lyst til at byde flere indenfor og sætte fortællelysten i fokus, fortæller bibliotekar Vibeke Sølling, som står bag det nye tiltag omkring fortælle-caféen.

Livshistoriens store betydning

Der startes med en fælles sang. Herefter er der et kort oplæg på ca. 20-30 min., som samtidig er udgangspunktet for eftermiddagens snak. - Den første gang tager vi udgangspunkt i livshistoriens store betydning, både for os, vores familie og andre. Efter oplægget tager vi udgangspunkt i tre spørgsmål, som vi drøfter over kaffen. Alle kan byde ind, men det er ikke et must hver gang. Måske har du bare brug for at lytte for at få inspiration til at komme i gang med din livshistorie, siger Vibeke Sølling, som står for det indledende oplæg.

På de tidligere workshops for livshistorie har deltagerne skullet skrive noget til hver gang. Det er ikke nødvendigt til café-eftermiddagene – her kan man bare møde op og lade sig rive med af snakken omkring bordet. Der betales 20 kr. for kaffe og kage hver gang.

Forårets datoer er:

Torsdag den 25.2., 31.3., 21.4. og 26.5. Nærmere information om oplægsholdere i foråret følger i den lokale presse samt på www.naesbib.dk

”Fortæl din livshistorie” er café-eftermiddage fra kl. 13-15 på Fuglebjerg Bibliotek. Hver gang er der et kort oplæg, som knytter sig til livshistorien og som samtidig er udgangspunktet for eftermiddagens snak. Måske er du i gang med at skrive din livshistorie og har brug for at komme videre, men det kan også være, at du bare har lyst til at fortælle andre om dit liv. Alle er velkomne.

Tilmelding:

Linket øverst til højre. Vil du vide mere, kan du kontakte bibliotekar Vibeke Sølling, telefon: 5588 4123 eller mail: visje@naestved.dk.