Tema om madkultur på bibliotekerne i Næstved

Madkultur – nyt tema på bibliotekerne i Næstved

22.06.22
I juli, august og september har Næstved Bibliotek fokus på madkultur. Kom med på en kulinarisk rejse, når vi byder på en række arrangementer om vores madvaner og tilgange til dét, vi putter i munden. Følg også med på hjemmesiden, Facebook og Instagram, når vi løbende dykker ned i madkulturen.

Hvad siger dine madvaner om dig som person? Sikkert mere end du tror. Vores kostvaner, vores tanker om maden og vores måder at samles om måltiderne på spiller nemlig en stor rolle for vores identitet og sociale fællesskaber. Lige fra den fælles hverdags-aftensmad i familien over frokostpausen med kollegaerne til de dybt ritualiserede, traditionsrige måltider, vi indtager juleaften og nytårsaften. Oh ve dén der tør servere frysepizza de to aftener!

Du er, hvad du spiser – hvem er du? 

Hvad vi spiser fylder i disse år meget i den offentlige debat og sætter tankerne i gang hos den enkelte. Hvor store klimahensyn bør du f.eks. tage ved at spise mindre kød og mere grønt? Sætter præfabrikeret mad din sundhed over styr? Synes du, at børnehaver og skolekøkkener skal underlægges krav om at servere frikadeller? Er de gode, dybe samtale over aftensmaden under pres i en tid med stress og jag? Vil en særlig ’dansk’ madkultur langsomt uddø i takt med at retter fra andre lande vinder indpas? Og giver det overhovedet mening at tale om særligt ’dansk’ mad?

Der er nok at diskutere, og madkulturen er dermed også løbende under forandring og forhandling som en afspejling af, hvad der rører sig blandt danskerne. Når vores madvaner ændrer sig over tid, påvirker det madkulturen på forskellig vis.

Byder fremtiden på takeaway foran TV’et? 

Hvad er så de nyeste tendenser? Den seneste kortlægning af danskernes madforbrug viser f.eks. at forbruget af takeaway stiger på bekostning af at lave mad fra bunden. Samtidig springer stadigt flere af os morgenmaden eller frokosten over – men aftensmaden er fortsat hellig for de fleste. Den består i danskernes øjne som dagens vigtigste, og faste, hovedmåltid. 9 ud af 10 aftensmåltider spises i øvrigt hjemme og oftest ved spisebordet frem for foran TV’et.

Og så en interessant detalje her i tiden efter flere corona-nedlukninger. Madkulturens seneste undersøgelse fra december 2021 tyder på, at vi nu sætter endnu større pris på fællesskabet om et måltid end før. Sammenlignet med tidligere års statistik foretrækker markant flere at spise sammen med andre. Dét til trods spiser ca. en fjerdedel af os stadigvæk alene på en typisk aften.

Glæd dig – dét har du i vente i juli, august og september

Vi vil med vores tema supplere de tørre tal og dine egne tanker om og oplevelser med mad via forskellige nuancer og indfaldsvinkler. Vi håber derfor du vil læse med og ikke mindst være med, når vi over den næste tid siger ’velbekomme’ og serverer en række refleksioner over vores forhold til mad både online og til fysiske arrangementer på bibliotekerne. Følg med på Facebook, Instagram og hjemmesiden, hvor vi løbende annoncerer de forskellige indslag. 

Her er et udpluk af de arrangementer, du kan glæde dig til:

’Er du, hvad du spiser?’ - udstilling om dansk madkultur
I juli og august måned har vi en udstilling om dansk madkultur i X-rummet på Næstved Bibliotek. Hvilke retter opfattes som typisk danske og kan man overhovedet tale om en særligt dansk madkultur? Og hvilke tendenser vil mon præge vores måltider i tiden, der kommer? Kom forbi og bliv klogere på, hvad vores mad- og spisevaner er rundet af.

Halløj i køkkenet med det litterære kageshow
I starten af skolernes sommerferie kan børn i 9-12-års alderen deltage i vores skøre kagebagningskonkurrence d. 6. juli. Brug din viden om børnelitteratur, lav den flotteste kage og digt en god historie om den. Vi skal have det sjovt med quiz, skøre benspænd og dyst i kreative kage-færdigheder! Du kan booke billet til det litterære kageshow her.

3 x fællesspisning på B-Spis
Kom til tre aftener på B-Spis i madkulturens tegn, hvor gourmetmad stimulerer smagsløgene og kultur sætter hjernecellerne i sving. 

D. 12. juli byder B-Spis’ kokke på en udsøgt smagsoplevelse, mens kulturformidler Lea Anna Petersen læser højt fra tre forskellige tekster. Hver tekst viser på hver sin måde, hvordan smagen har et sprog, og sproget har en smag.

D. 23. august kan maden nydes under et oplæg fra Ph.d. i dansk Casper Thrane, der i mange år har forsket i måltidets betydning i litteraturen. Få smagsprøver fra udvalgte værker og en snak om det bedste litterære måltid.

D. 20. september er helliget vegetarmad. Aftenens ret er lavet af bæredygtige ingredienser og matcher Postdoc Marijke Hielkemas oplæg om, hvorfor og hvordan vi bør ændre vores madvaner. Hør om, hvad der virker og hvad der ikke virker og hvorfor det er så svært at omlægge sin kost. 

Bøger & bålmad
Gå sensommeren i møde d. 25. august, hvor vi i Fuglely naturbase i Fuglebjerg inviterer til vild mad og vild litteratur i flammernes skær. Naturvejleder Christian Peter Mørkehøj Hansen laver os et varmt måltid af naturens vilde planter, mens kulturformidler Lea Anna Petersen læser højt fra et litterært værk. Det bliver en både hyggelig og sanselig aften - og en anderledes måde at opleve litteraturen på. Køb billet til arrangementet her.

Bingo med bid i
D. 6. september kombinerer vi bingo og litteratur på bibliotekerne i Fuglebjerg og Korskilde. Begge steder læses der højt fra udvalgte tekster, der alle kredser om mad. Imens lytter deltagerne godt efter og markerer de oplæste ord på deres udleverede bingoplade. Der er præmier på højkant, og er du ikke blandt de heldige med 'bingo!', får du i hvert fald smagsprøver på spændende litteratur. Læs mere om litteraturbingo i Fuglebjerg og litteraturbingo i Korskilde.

Kage på sønderjysk manér
Hvis du elsker kager – og hvem gør ikke det? – så tag din mor eller far i hånden og besøg os d. 17. september. Her byder vi på Sønderjysk Kageborg og højtlæsning for de 0-9-årige. Et must for alle børn med en sød tand og et blødt punkt for gode historier.

Spis som en viking
Rejs med os tilbage til vikingetiden d. 20. september, når vi for en aften lever os ind i fortiden i Vikingehytten på Dybsø Naturskole. Naturvejleder Lars Walsted Christoffersen fortæller om livet som viking, myter, nordisk mytologi og om vikingernes madvaner. Sammen laver vi aftensmaden, bl.a. brød med vilde urter og en gryderet med ingredienser inspireret af vikingernes kost. Under måltidet, læser kulturformidlerne Vibeke Sølling Jensen og Jens Kryger Nielsen et par vikingehistorier/-sagn højt. Billetter til vikingeaftenen med mad over bål kan købes her.

Gastronomi i litteraturen
D. 29. september kan du på Næstved Bibliotek opleve et spændende foredrag om forholdet mellem mad og skønlitteratur. Forfatter og præst Kristian Ditlev Jensen udgav i 2004 debutromanen 'Livret', som indbragte ham Bogmessens Debutantpris. I foredraget vil Jensen causere over mad og litteratur og få vores mundvand til at løbe og læselyst til at sprudle. Billetter til foredraget 'Gastronomi i litteraturen" kan købes her.

Emne
Madkultur i litteraturen
Kristian Ditlev Jensen (f. 1971): Livret : roman GennemseGennemse
  • Bog

Livret : roman

Af Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) (2004)
Da Robin, som er madanmelder ved et dagblad, mister sin japanske kone, Midori, som begår selvmord, forsøger han at ge...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Bar : roman

Af Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) (2021)
En rå, kropslig og sanselig skildring af en forfatters massive alkoholmisbrug, et misbrug uden nåde der river alt med...
Læs mere
Kristian Ditlev Jensen (f. 1971): Røde kager & grøn te : japanske meditationer GennemseGennemse
  • Bog

Røde kager & grøn te : japanske meditationer

Af Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) (2002)
Om forfatterens første møde med den japanske kultur, om sushi og samuraier, tegnskrift og litteratur, musik og religi...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Dansk gastronomi

(2007)
Præsentation af nogle af Danmarks bedste kokke, fiskere, landmænd og andre gastronomiske håndværkere og aktører på de...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Lauras gæstebud

(2004)
Kogebog, der tager udgangspunkt i Lauras køkken fra tv-serien: Matador. Med indledning om tidens madkultur og takt og...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Smag

Af Susanne Højlund (2016)
Læs mere
Klavs Styrbæk, Ole G. Mouritsen: Grønt med umami og velsmag : håndværk, viden og opskrifter GennemseGennemse
  • Bog

Grønt med umami og velsmag : håndværk, viden og opskrifter

Af Klavs Styrbæk, Ole G. Mouritsen (2020)
Kogebog til grønt- og kødspisere, som ønsker at spise mere grønt og samtidig få viden om velsmag, umami og klima
Læs mere
Jon Lindberg: Bålkogebogen : smagfulde naturoplevelser for hele familien GennemseGennemse
  • Bog

Bålkogebogen : smagfulde naturoplevelser for hele familien

Af Jon Lindberg (2021)
Inspirationsbog til at lave mad over bål. Med tips om bl.a. båltyper, grej, sankning af planter og opskrifter af vari...
Læs mere
Nicolai Tram, Eva Helbæk Tram: Grøn bålmad GennemseGennemse
  • Bog

Grøn bålmad

Af Nicolai Tram, Eva Helbæk Tram (2020)
En rejse ind i røgens gastronomiske verden, med masser af opskrifter på vegetarisk mad, alt sammen tilberedt over bål...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Mit vilde vikingekøkken

Af Jim Lyngvild (2013)
Inspiration til vikingemad, fra optænding af bål til mjødbrygning. Med ca. 75 opskrifter på kødretter, desserter, brø...
Læs mere
Karen Blixen: Babettes gæstebud (Moderne retskrivning) GennemseGennemse
  • Bog

Babettes gæstebud (Moderne retskrivning)

Af Karen Blixen (2018)
Babette, flygtning fra Frankrig, lever i 14 år som husholderske hos to aldrende provstedøtre i en lille norsk fjordby...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

I køkkenet med Karen Blixen

Af Signe Wulff (2019)
En kulinarisk vandring gennem Karen Blixens (1885-1962) liv og forfatterskab. Med Karen Blixens egne opskrifter
Læs mere