Fugle og pesticider – en skidt cocktail

Der er løbet en del vand i stranden siden Rachel Carson i 1962 skrev sin berømte bog ’Det Tavse Forår’ om fuglesangen der forstummede i det amerikanske landskab som følge af et stærkt stigende pesticidforbrug. Nu flyder det ikke – som dengang – med døde fugle på markerne. Men ikke desto mindre har et større europæisk og nordamerikansk forskerkollegie kunnet påvise, at både variationen i – og lydtrykket fra – fuglesangen generelt er aftaget i begge verdensdele over de seneste 25 år, simpelthen fordi der er blevet længere mellem sangfuglene. Og det påvirker ifølge de samme forskere vores velbefindende i negativ retning!

I dag er det ikke så meget direkte forgiftning med pesticider, der får fuglene til at gå tilbage, men snarere den mangel på føde i form af insekter og plantefrø, der afledes af vores pesticidforbrug. Aftenens foredragsholder har for at forstå sammenhængene (og ikke mindst for at finde veje ud af pesticidmisbruget) pløjet stabler af litteratur igennem. Det kom der en artikel ud af i 60-året for Carsons bog, og på foredragsaftenen deler han – med afsæt i helt almindelige fuglearter fra Næstvedegnens nær-natur – beredvilligt ud af sine indsigter og forslag til udveje. Og SKULLE du efterfølgende – fra slut april til slut maj – få lyst til at lade dig begejstre af den fuglesang, vi trods alt stadig kan nyde, vil du kunne slå følge med foredragsholderen på intet mindre end seks ture til Fugleværnsfondens reservat Ravnstrup Sø ved Herlufmagle, hvor netop fuglesangen kommer i centrum. 

Gulspurven, som den på billedet, er én af de arter, der er gået specielt meget tilbage i de snart 50 år, DOF har overvåget bestanden. Nu er der kun en fjerdedel tilbage af, hvad der var i 1976. Pesticidanvendelse og intensiv dyrkning i øvrigt har reduceret såvel antallet af de insekter, Gulspurven opfodrer sine unger med, som antallet af de ukrudtsfrø, de voksne fugle ernærer sig af.