Hamnet. Fotokreditering: United International Pictures
Hamnet. Fotokreditering: United International Pictures
Film

Bog, Bøf og Bif – Hamnet

Tid
17:45 - 22:00
Pris
Samlet pris for spisning og biograf: 200 DKK
Sted
Café Rejseladen

Storegade 2
4171 Glumsø

Velkommen til endnu en spændende, kulturel aften i Glumsø. Vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om romanen ’Hamnet’ af Maggie O’Farrell, hvorefter vi ser filmatiseringen af denne i Glumsø Biograf og Kulturhus.

Forårets anden og sidste Bog, Bøf og Bif-aften bliver med visning af spillefilmen “Hamnet” fra 2025.

“Hamnet” tager os tilbage til 1500-tallet og skildrer William Shakespeare og hans familie. Det er en historie om den kærlighed og tab, som inspirerede Shakespeares nok mest kendte tragedie “Hamlet”, og er guf for alle der elsker historiske film (og romaner!). 

I hovedrollerne som William og hans kone Agnes, er Paul Mescal (kendt fra Normale Mennesker og Galdiator 2) og Jesse Buckley (Fargo, Chernobyl). Filmen er instrueret af Chloé Zhao (Oscar ®-vinder 2021 for Nomadland).

Biblioteket bestiller Maggie O’Farrels bogforlæg “Hamnet” hjem, for de, der måtte have lyst til at dykke ned i romanen på lige knap 400 sider. Dette er dog ikke et krav og man er også meget velkommen, hvis ikke man har læst romanen. Den kan afhentes i betjent åbningstid på Glumsø Bibliotek fra onsdag d. 18. marts.

Bogen fås også på lydbog, hvor den varer lige under 11 timer. 

Aftenens program

Fra kl. 17.45-19.00 – Spisning i Café Rejseladen  

Menu: Kogt skinke med stuvet grønkål og brød.

Ekstra: Dessert og drikkevarer udover vand kan tilkøbes 

Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio  

Fra kl. 19.30-ca. 22.00 

Oplæg om forfatteren Maggie O’Farrell, romanen og filmatiseringen ved Glumsø Bibliotek. 

Vi ser derefter filmen og taler om den i et kvarters tid bagefter 

Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk 

Samlet pris for spisning og biograf: 200 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen. 

Obs: tilmelding er bindende efter mandag d. 13. April kl. 12

Tilgængelighed

Café Rejseladen:

Rejseladen har sliske fra parkeringspladsen bag ved (Ringstedvej).

Glumsø Biograf og Kulturhus:

Der er mulighed for at komme ind i biografen med kørestol, og der er også handikaptoilet. 

Gåturen fra Rejseladen til biografen tager ca. 3 minutter og der er fortov hele vejen.