Litterær gåtur om verdensmålene

En gruppe mennesker på gåtur. Fotokreditering: Ben Lambert for UnSplash.
En gruppe mennesker på gåtur. Fotokreditering: Ben Lambert for UnSplash.
I anledningen af festivalen NæverGreen inviterer biblioteket til en litterær gåtur i Næstved, hvor vi kombinerer poesi med skraldeindsamling og FN’s 17 verdensmål.
Date
Tid
10:30 - 11:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Axeltorv
I samarbejde med
  • NæverGreen
  • Næstved Cityforening
  • Ressource City
Adresse

Axeltorv
4700 Næstved
Danmark

På denne litterære gåtur får du mulighed for at opleve Næstved by på en ny måde, samtidig med at du lytter til poesi og samler skrald i naturen.

Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har kulturformidler Lea Anna Petersen fra Næstved Bibliotek udvalgt forskellige digte, som relaterer sig til verdensmålene og inspirerer til refleksion og samtale. Digtene bliver læst op undervejs på turen.

Turen henvender sig primært til voksne og unge.

Skraldeindsamling

Udover at lytte til udvalgte digte, skal vi også samle skrald på gåturen. Hvis du har en affalds-/gribetang derhjemme, er du derfor meget velkommen til at medbringe den på turen, men der vil også være mulighed for at låne en af biblioteket. Husk desuden handsker.

Praktisk information

  • Vi mødes lørdag den 11. oktober kl. 10:30 ved bibliotekets stand på Axeltorv. Herfra går vi rundt i området og ender tilbage på Axeltorv.
  • Du tilmelder dig på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk.  
  • Det er gratis at deltage.
  • Medbring gerne egne handsker og en affalds-/gribetang, hvis du har sådan en.
  • Gåturen er planlagt som en rundtur – det vil sige, at vi starter og slutter samme sted.
  • Ruten er ca. 2 km lang.

Bemærk: Vi forbeholder os retten til at kunne aflyse i tilfælde af for dårligt vejr. Alle der har booket billet vil få besked på mail dagen inden, hvis vi bliver nødt til at aflyse gåturen. 

En del af NæverGreen

Dette arrangement er en del af festivalen NæverGreen. Lørdag den 11. oktober forvandles Axeltorv til et grønt torv, hvor der på en nytænkende, sjov og lærerig måde sættes fokus på bæredygtighed, genbrug, affaldssortering, verdensmålene, reparation, byttemarked, klima, grøn energi og meget mere. 

Tilgængelighed på ruten

Icon Description
  • På ruten er der både asfalterede veje samt mindre grus- og skovstier.
  • Længde: Ruten er ca. 2 kilometer lang.
  • Sværhedsgrad: Let, men ruten er dog ikke egnet til kørestolsbrugere.