Bog, Bøf og Bif - The Life of Chuck

Et billede af hovedpersonen fra filmen The Life of Chuck
Fotocredit: Scanbox Entertainment
Kom med til god mad, en snak om Stephen Kings novelle og filmvisning af The Life of Chuck
Date
Tid
17:45 - 22:00
Sted
Café Rejseladen
Bibliotek
Glumsø Bibliotek
I samarbejde med
  • Café Rejseladen
  • Glumsø Biograf og Kulturhus
Adresse

Storegade 2
4171 Glumsø
Danmark

Efterårets sæson af Bog, Bøf og Bif sparkes i gang med filmen The Life of Chuck fra 2024.

Filmen er blevet kaldt for “enestående” og vandt publikumsprisen ved den prestigefyldte Toronto Film Festival 2024. 
Filmen er baseret på novellen Chucks liv af Stephen King, som findes i novellesamlingen Blodtørst og andre fortællinger fra 2021.

Handlingen udspiller sig i tre akter, og er noget usædvanlig fordi vi starter med akt 3; vores første introduktion til hovedpersonen Chuck (spillet af Tom Hiddleston) er derfor hans død og de mange billboards der popper op med teksten “Charles Krants: 39 gode år. Tak Chuck!” Hvorfor Chuck skal takkes for hans 39 år på jorden er et mysterie, som gradvist afsløres i takt med at vi lærer mere om Chucks teenageår og barndom i et (måske) hjemsøgt hus. 

Biblioteket bestiller bogforlægget Blodtørst og andre fortællinger hjem, for dem, der måtte have lyst til at læse novellen inden aftenen. Dette er dog ikke et krav og man er også meget velkommen, hvis ikke man har læst den. Novellesamlingen kan afhentes i betjent åbningstid på Glumsø Bibliotek fra mandag d. 8. september.

Vær opmærksom på, at det kun er novellen Chucks liv (ca. 70 sider) vi læser fra bogen. 

 

Aftenens program

  • Fra kl. 17.45-19.00 – Spisning i Café Rejseladen  
    Menu: Burger med fritter og salat
    Ekstra: Dessert og drikkevarer udover vand kan tilkøbes
  • Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio  
  • Fra kl. 19.30-ca. 22.00 
    Oplæg om Stephen King, novellesamlingen og filmatiseringen ved Glumsø Bibliotek. Vi ser derefter filmen og taler om den i et kvarters tid bagefter.  

Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk 

 

Tilmelding

Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert).
I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen. 

Tilmelding på: www.glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf.
Der er et begrænset antal billetter til arrangementet!  

Obs: tilmelding er bindende efter fredag d. 3. oktober kl. 12.

 

Tilgængelighed

Café Rejseladen har sliske fra parkeringspladsen bag ved.

I Glumsø Biograf og Kulturhus er der mulighed for at komme ind med kørestol, og der er også handikaptoilet. 

Gåturen fra Café Rejseladen til biografen tager ca. 3 minutter og der er fortov hele vejen.