Ind i krisens maskinrum. Fotokreditering: Danmarks Radio
Ind i krisens maskinrum. Fotokreditering: Danmarks Radio
Foredrag

DR TALKS: ”Ind i krisens maskinrum” og ”Når alt slukker”

Tid
12:30 - 15:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10,
4700 Næstved
Gl. Ridehus
Mød den tidligere operative chef i PET Frank Jensen i samtale med DR-journalist Maja Flinthøj. Derefter kan du høre to af deltagerne i DRs sociale eksperiment ”Når alt slukker”.

Oplev to spændende samtaler om beredskab fra forskellige vinkler: operativ chef i PET Frank Jensen, og Anne og Momme fra DR-programmet "Når alt slukker"

Først skal vi høre DR-journalist Maja Flinthøj der interviewer Frank Jensen. Frank Jensen har en lang karriere bag sig i politiet og PET, hvor han blandt andet har været spionchef, antiterrorchef og operativ chef. Gennem sin karriere har han haft ansvar for både at håndtere alvorlige kriser og forhindre dem, før de udviklede sig. Som chefkriminalinspektør i Rigspolitiet stod Frank Jensen i spidsen for den danske indsats efter tsunamien i Sydøstasien, der kostede 46 danskere livet. Senere blev han operativ chef i PET i kølvandet på Muhammedkrisen, hvor islamistiske terrortrusler mod Danmark eskalerede markant. I sin rolle som operativ chef var Frank Jensen med til at forhindre flere alvorlige terroranslag mod danske mål. Det omfattede blandt andet sagen om den etbenede bombemand, Glasvejssagen samt en sag hvor fire terrorister planlagde et angreb på Jyllands-Posten med det formål at dræbe et større antal medarbejdere. 

Hans karriere har dermed givet ham førstehåndserfaring med både krisehåndtering, efterretning, terrorbekæmpelse og operativ ledelse – ofte i situationer, hvor beslutninger skulle træffes hurtigt, og hvor konsekvenserne var et spørgsmål om liv og død. 

I anden talk fortæller to af deltagerne i DRs kommende program ”Når alt slukker” om deres oplevelser, da alt pludselig slukkede. Hvordan reagerede de, da det gik op for dem, hvad de stod overfor? Hvad blev sværest? Hvilken betydning fik fællesskabet, og hvad lærte de om deres eget – og hinandens – beredskab?

Med udgangspunkt i oplevelserne fra eksperimentet taler deltagerne om, hvad der sker med os, når de vante rammer forsvinder, ressourcerne bliver knappe, og vi bliver afhængige af dem omkring os.

Man skal reservere en billet – det er gratis.

Arrangementet foregår på Gammel Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Du kan se hvordan du finder vej til Gammel Ridehus her: gkkultur.dk

Arrangementet er lavet i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Bibliotekernes Temasamarbejde, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og DR. Arrangementet er en del af vores temadag Sammen om beredskab som foregår på Næstved Bibliotek og Grønnegades Kaserne Kulturcenter d. 7. november. 

Sammen om beredskab
Sammen om Beredskab